27. januar 2020

U19: Stærkt offensivt udtryk i test-sejr

U19: Stærkt offensivt udtryk i test-sejr

SIF’s U19 Liga-hold vandt lørdag 4-3 over SønderjyskE i testkamp på JYSK park.

Det blev igen til SIF-sejr i årets anden testkamp lørdag mod SønderjyskE. 4-3 vandt Jesper Mikkelsens mandskab, der dermed fulgte fint op på første kamp-aktion i 2020 for en uge siden, hvor det blev til 5-3 sejr over Viborg.

Igen var der da også roser for det offensive udtryk fra U19-træneren, der dog også ser plads til forbedring hos sine spillere.

– Vi lavede stadig for store fejl og fik ikke repareret dem, men offensivt så vi igen gode ud. Jeg synes også udtrykket var stærkt og der blev hele vejen arbejdet godt, siger Jesper Mikkelsen om kampen.

SIF var efter Mikkelsens mening lidt for passive i starten af kampen, og Sønderjyske var meget på bolden. Det vendte midt i 1. halvleg, hvor SIF-drengene havde en rigtig god periode indtil pausen og i 20 minutter efter pausen.

– Her var vi gode i pres, og vi spillede os til mange chancer, mest efter indlæg og gennembrud på siden. Vi tabte lidt pusten sidst i kampen og SønderjyskE kom bedre med uden at sejren dog kom i fare, siger Jesper Mikkelsen.

Næste opgave for U19-holdet er endnu en træningskamp. Lørdag kommer AaB på besøg på JYSK park med kampstart kl. 13.00.

Kampen i tal:
U19, træningskamp, lørdag 25. januar kl. 13.00 på JYSK park:
Silkeborg IF – SønderjyskE 4-3 (1-1)
Mål for SIF: Filip Stojilkovic, Oscar Fuglsang, Anders Dahl og Marcus Baggesen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen