5. august 2019

U19 skuffede i den sidste test

U19 skuffede i sidste test

SIF’s U19-drenge tabte lørdag til AGF med 1-3. Det var sidste test inden liga-premieren i Aalborg på lørdag.

– Jeg synes, vi skuffede, og jeg forventer, at vi kan præstere bedre næste gang.

Sådan lyder ordene fra SIF’s U19 Liga-træner Jesper Mikkelsen efter lørdagens 1-3 nederlag til AGF i en testkamp på Fredensvang. Det var særligt 2. halvleg, som SIF-træneren ikke var tilfreds med.

– Vi fandt spillet ca. halvvejs inden i 1. halvleg og havde fint styr på spil-opbygningen. De scorede efter 18 minutter efter et indlæg, og vi udlignede efter 43 minutter på et hjørnespark, siger Jesper Mikkelsen. Joakim Grosen stod bag SIF’s scoring.

Efter pausen pressede AGF højere på banen, og her havde SIF ikke beslutningskompetencer eller tekniske færdigheder til at spille sig fri. ‘

– Derfor blev 2. halvleg rodet og med få possessionfaser. Vi indkasserede to mål ide sidste 10 minutter, og udover en brændt friløber var det småt med SIF-chancer, siger Jesper Mikkelsen.

I næste weekend indleder SIF’erne sæsonen i Aalborg, hvor AaB tager imod kl. 13.00 på nordjydernes træningsanlæg.

Kampen i tal:
U19 Liga, træningskamp, lørdag 3. august på Fredensvang i Viby:
AGF – Silkeborg IF 3-1 (1-1)
Mål for SIF: Joakim Grosen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen