7. november 2019

U19 i fin test mod Kolding

U19 i fin test mod Kolding

U19 Ligaen er på pause indtil 23. november, og det benyttede SIF til at spille testkamp mod Kolding i en kamp, der endte med sejr til Kolding på 4-2.

U19 Ligaen holder landskamp-pause, og derfor benyttede SIF’s U19-hold sig af muligheden for at spille testkamp onsdag aften, hvor Kolding IF fra den næstbedste række, U19 Divisionen, tog imod SIF’erne på kunstgræs i Egtved. Kampen sluttede 4-2 til hjemmeholdet efter 2-2 ved pausen.

– Det var et fint match, og selvom vi indkasserede fire mål, var det ikke et bombardement mod vores mål. Der var fine indhop fra tre U17 spillere, og det var fint, at vi kunne få de spillere, der har fået lidt færre ligaminutter på det seneste, i kamp, siger U19-træner Jesper Mikkelsen.

Kolding lagde fra start et højt og hårdt pres på SIF, og det havde Jesper Mikkelsens mandskab kampen igennem svært ved at spille sig fri af. Det gik imidlertid fint med at skabe chancer, når først SIF’erne kom fri af Kolding-presset, og SIF var foran både 0-1 og 1-2.

I 2. halvleg kom SIF stadig til chancer og burde have scoret, men i stedet forærede drengene Kolding et par mål.

Når U19 Ligaen gentoptages er det for SIF’s vedkommende først 30. november med en udekamp mod FC Nordsjælland. Det er samtidig efterårets sidste liga-kamp.

Kampen i tal:
U19, træningskamp, onsdag 6. november på Egtved Kunstgræsbane:
Kolding IF – Silkeborg IF 4-2 (2-2)
Mål for SIF: Alexander Lind (2)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen