24. juli 2018

U19-holdet spillede uafgjort i sæsonens første testkamp

U19-holdet spillede uafgjort i sæsonens første testkamp

En ny sæson er skudt i gang for Silkeborg IFs U19-hold, som i weekenden mødte tysk modstand i sæsonens første træningskamp.

Et nyt SIF U19-hold begynder at tage form inden den nye sæson. Thomas Loft Jensens mandskab var draget til Kiel, hvor en kompetent modstander i form af Holstein Kiel stod klar.

– Vi havde bolden meget i 1. halvleg, men havde svært ved at spille os igennem Kiels forsvarsspil som stod lavt. Kiel lukrede på omstillingerne, som de var rigtig dygtige til, og som vi havde svært ved lukke ned for, fortæller Thomas Loft Jensen.

Værterne kom foran 1-0, inden holdets nye spydspids Oliver Haurits headede bolden ind efter et SIF frispark.

–  2. halvleg var igen med os på bolden og Kiel farlige på kontra. Det var Kiel som bragte sig foran 2-1, efter vi ikke fik clearet bolden ordentligt. Oliver Schmidt udligner, efter at han går forbi to mand og afslutter med venstre. Flot mål, konstaterer Thomas Loft Jensen, som dermed fik et uafgjort resultat med fra kampen i det tyske.

– Overordnet set er jeg tilfreds med vores indsats, men vi mangler stadig en del i vores spil. Vi må på træningsbanen og øve, fortæller Thomas Loft Jensen, som har knap to uger på træningsbanen med holdet, inden det går løs i U19 Ligaen, hvor Vejle Boldklub er første modstander d. 11/8.

Holstein Kiel – Silkeborg IF 2-2 (1-1)

SIFs målscorer: Oliver Haurits og Oliver Schmidt

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen