27. maj 2019

U19: God indsats bag sejr på 2-0

U19: God indsats bag sejr på 2-0

SIF’s U19-hold er godt i gang med at slutte godt af i sæsonen. Lørdag blev det til sejr i Lyngby.

SIF’s U19-talenter er ved at skabe en fin afslutning på en svær sæson. Tidligere på ugen kvalificerede Thomas Lofts mandskab sig til DBU Jyllands pokalfinale, og lørdag blev det til sejr på 2-0 i Lyngby.

– Det var virkelig en flot 1.halvleg, vi spillede, og der blev givet mange spilminutter til spillere, der ikke har spillet mange U19 minutter. Flot præstation og indsats igen af drengene lød roserne fra Thomas Loft, der gav debut til Mikkel Thygesen, som SIF har fået i vinterpausen fra Thisted.

SIF indledte kampen rigtig godt og var gode i det høje pres og erobrede stort set bolden hver gang, spillerne gik i pres. Med bolden var det noget af det bedste, SIF har præsteret i foråret.

– Vi angreb konstant de rigtige rum og var virkelig gode i vores genpres. Vi havde store chancer til at føre med mere end to mål ved pausen. I 2. halvleg kæmpede vi lidt mere med at få vores spil til at flyde, men paradoksalt nok kom vi foran i vores dårlige periode, siger Thomoas Loft.

Ali Farej spillede flot Kristian Kvist fri foran mål, og han scorede sikkert. Peter Nemec scorede flot til 0-2, hans første mål i U19 Ligaen. Kampen bølgede derefter frem og tilbage, men SIF kunne fortjent hive sejren hjem.

Næste opgave er allerede lørdag, hvor AGF besøger JYSK park. Der er kampstart kl. 13.00.

Kampen i tal:
U19 Liga, 24. runde, lørdag 25. maj kl. 13.00 ved Lyngby Stadion:
Lyngby – Silkeborg IF 0-2 (0-0)
Mål: 0-1 Kristian Kvist (51.), 0-2 Peter Nemec (60.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen