8. marts 2020

U19 fik fin start på foråret

U19 fik fin start på foråret

Det blev til sejr på 5-1 over Randers Freja, da SIF’s U19 Liga-hold lørdag på JYSK park tog hul på forårs-sæsonen.

Det blev en godkendt forårspremiere for SIF’s U19-hold, der vandt 4-1 over Randers Freja lørdag eftermiddag på JYSK park.

– Jeg synes, at vi kom fint i gang med forårsturneringen, og langt hen ad vejen var vi det bedste hold. Vi matchede deres fysiske udtryk rigtigt godt. Vi skal fortsat blive bedre i vores opbygningsspil, hvor vi mangler lidt sikkerhed, men på den sidste tredjedel viste vi igen et godt niveau, siger U19-træner Jesper Mikkelsen.

I 1. halvleg var SIF meget på bolden og fik lov til at øve sig overfor Randers’ høje pres. Det løste SIF-drengene langt de fleste gange, og hjemmeholdet burde have været foran ved pausen.

2. halvleg var mere lige, men SIF havde den største kvalitet i afslutningsspillet, og da SIF først kom på 3-1, havde Jesper Mikkelsens mandskab kampen under kontrol.

Næste opgave er på lørdag mod SønderjyskE, en kamp, der spilles i Ikast med kampstart kl. 16.00.

Kampen i tal:
U19 Ligaen, 15. runde, lørdag 7. marts kl. 13.00 på JYSK park:
Silkeborg IF – Randers Freja 4-1 (1-1)
Mål: for SIF: Emil June, Kristian Hvid Kvist og Frederik Carstensen (2).

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen