3. august 2020

U17-sammenbrud i overtiden

U17-sammenbrud i overtiden

Efter en god træningskamp mod FC Midtjylland, hvor SIF var foran tre gange gik det helt galt i overtiden med tre mål imod og dermed nederlag på 4-7.

Asbjørn Bøndergaard scorede tre mål, da SIF i en målrig 2. halvleg tabte lørdagens testkamp mod FC Midtjylland med 4-7. 

SIF’s U17-talenter spillede på mange måder en fin kamp mod FC Midtjylland lørdag på JYSK park, men det sidste indtryk ødelagde træner Casper Røjkjærs helhedsopfattelse af kampen. I det 85. minut kom SIF foran 4-3, men i 90. minut udlignede FCM og scorede derefter tre mål i overtiden til slutresultatet 4-7.

– Ja, det lyder mærkeligt, men sådan var det. Det var ærgerligt, at vi ikke lige kunne spille en ellers ok præstation til ende, og jeg er glad for at vi kunne løfte vores niveau i 44 minutter af 2. halvleg. Men vi må aldrig spille en overtid sådan igen. Så simpelt er det, konkluderer Casper Røjkjær.

Kampen havde ellers været meget lige, hvor de to hold vekslede mellem at have initiativet. FCM førte 1-0 ved pausen, men med lidt ekstra skarphed i både afslutninger og den sidste pasning, var det også blevet til mål før pausen for SIF.

I 2. halvleg spillede SIF rigtig godt i de første 30 minutter med hurtigt spil og god dynamik. SIF førte også både 2-1, 3-2 og 4-3, men så udlignede FCM i sidste minut, hvorefter det gik helt galt i overtiden.

Kampen i tal:
U17, træningskamp, lørdag 1. august kl. 11.00 på JYSK park:
Silkeborg IF – FC Midtjylland 4-7 (0-1)
Mål for SIF: Asbjørn Bøndergaard (3), Lasse Kaihøj.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen