4. november 2018

U17 måtte nøjes med ét point

U17 måtte nøjes med ét point

“Sæonens dårligste præstation,” kaldte U17-træner Jesper Mikkelsen SIF-indsatsen i lørdagens 2-2 kamp mod Randers på JYSK park.

Trods tidlig føring på 2-0 måtte SIF’s ellers så sejrsvante U17-mandskab nøjes med 2-2 i lørdagens kamp mod Randers FC på JYSK park.

– Det var vores dårligste præstation i denne sæson. Vi spillede for langsomt og havde svært ved at finde rum imod et hold, der stod langt tilbage og forsvarede sig godt. Vores bagspil blev for langt fra deres forreste, og vi fik derfor sjældent spillet forbi dem. I afslutningsspillet manglede vi den kvalitet, der ellers normalt kendetegner vores hold. På en dag hvor spillet ikke kørte skulle vi have været mere konsekvente defensivt, og så havde vi også vundet kampen, siger U17-træner Jesper Mikkelsen om lørdagens oplevelse.

SIF indledte kampen dårligt, men kom alligevel foran efter seks minutter på en fremragende pasning fra Niclas Holm Pedersen til Alexander Lind, der scorede sikkert alene med målmanden. Det blev 2-0 efter 34 minutter, da Alexander Lind igen kom alene igennem, denne gang lidt ude i den ene side.

Randers reducerede efter 40 minutter efter et hjørnespark, der ikke skulle være dømt. Før pausen fik Alexander Lind underkendt et mål, selvom han var to meter onside. I 2. halvleg var SIF klart mest på bolden, men uden at spille sig til  mange oplagte muligheder og så blev det 2-2 på et selvmål efter en times spil.

– Vi pressede på til sidst, men forgæves, siger Jesper Mikkelsen.

SIF er stadig etter i ligaen og spiller igen hjemme på JYSK park lørdag, hvor Lyngby kommer på besøg med kampstart kl. 15.30.

Kampen i tal:
U17 Liga, 9. runde, lørdag 3. november kl. 13.00 på JYSK park:
SIF – Randers FC 2-2 (2-1)
Mål for SIF: Alexander Lind (2)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen