12. november 2018

U15 kom tilbage på sejrs-sporet

U15 kom tilbage på sejrs-sporet

På en god 2. halvleg sejrede SIF 4-1 ude over Lyseng lørdag.

Efter et par uger med nederlag fandt SIF’s U15 Liga-hold tilbage på sejrssporet lørdag i udekampen mod Lyseng. SIF vandt 4-1, men det var ikke uden problemer undervejs. SIF var således bagud 1-0 ved pausen.

– Det var dejligt at komme tilbage mod en modstander, som har voldt mange hold problemer, inklusiv os selv. Vi præsterede godt på værdier, drengene viste undervejs god vilje og moral samt et stort overskud til at hjælpe hinanden. Vores tekniske niveau kunne undervejs godt have været på et højere niveau. Jeg synes vi kikser for mange lette berøringer og pasninger og i perioder spiller en smule for hektisk, konkluderer U15-træner Casper Røjkjær om kampen.

Før pausen var SIF i teten, men Lyseng var også farlig på omstillinger.Det blev da også Lyseng, som bragte sig i front efter 20 minutter. Inden hjemmeholdets føringsmål havde SIF et par gode tilbud, som dog ikke blev udnyttet.

Efter pausen blev SIF mere dominerende på bolden og lavede ikke så mange tekniske fejl som i 1.halvleg. Det gode spil og den bedre struktur i holdet resulterede i at SIF-drengene scorede fire gode mål, og med lidt ekstra skarphed især i den sidste aflevering kunne SIF godt have lavet flere mål. Lyseng havde også deres andel i kampen, og SIF-målmand Philip Desouza måtte undervejs redde to straffespark.

– En stærk præstation af ham, siger Casper Røjkjær.

U15-drengene spiller efterårets sidste turneringskamp på lørdag, hvor TST Fodbold kommer på besøg på Søholt med kampstart kl. 13.00.

Kampen i tal:
U15 Liga, 13. runde, lørdag 10. november kl. 13.15 på Lysengs kunstgræsbane:
Lyseng – Silkeborg IF 1-4 (1-0)
Mål: for SIF: Frederik Nedergaard (2), Jakob Leerhøj Larsen og Jonathan Pank Iversen.

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen