8. september 2019

To SIF-talenter spiller mod europamestre og VM-deltagere

To SIF-talenter spiller mod europamestre og VM-deltagere

Anders Dahl og Frederik Carstensen fra SIF’s U19 Liga-hold er i øjeblikket i Holland og spille en stærkt besat turnering med det danske U18-landshold.

Anders Dahl (til venstre) og Frederik Carstensen er med det danske U18-landshold til en stærkt besat turnering i Holland.

De to SIF-talenter Frederik Carstensen og Anders Dahl er i øjeblikket med det danske U18-landshold til en stærkt besat mini-turnering. Turnering foregår i Holland, og de tre øvrige nationer, der er med, er Holland, regerende europamestre, samt Mexico og USA. Både Holland, Mexico og USA deltager i oktober og november i VM i Brasilien.

Lørdag spillede de to SIF’ere og resten af U18-landsholdet mod Mexico på Sportspark De Bosk i Harkema og led et knebent nederlag på 0-1. Begge SIF-spillere var med fra start og spillede begge på den centrale midtbane.

– Anders var med i hele kampen. Han skulle lige igang ligesom resten af holdet, men var ellers meget på bolden, og som kampen skred frem blev han bedre og bedre. Han fandt nogle gode positioner i opspillet og fulgte også op med gode beslutninger i gennembrudsspillet. Det var godt at se ham tilbage på landsholdet, og han fik sat et fint aftryk, siger SIF’s transitionstræner, Dennis Pedersen, der overværer turneringen i Holland.

Frederik Carstensen spillede også på den centrale midtbane – en uvant position for ham – og han var med i de første 72 minutter.

– Han løste opgaven fint og fik vist prøver på sin fart og fine teknik. Han var sikker i sine udfordringer og de mexicanske spillere måtte ofte ty til ulovlige midler for at stoppe ham, siger Dennis Pedersen.

I torsdags tabte Danmark til værtsnationen og europamestrene fra Holland i en kamp, hvor Frederik Carstensen spillede 2. halvleg på den centrale midtbane og ifølge Dennis Pedersen gjorde en god figur.

Danmark spiller den sidste kamp i turneringen mandag aften mod USA.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen