11. marts 2020

Eskild Dall spiller for EM-slutrunde plads

Eskild Dall spiller for EM-slutrunde plads

SIF-talentet Eskild Dall er udtaget til det danske U17-landshold, der skal til Moskva for at spille om EM-kvalifikation.

Eskild Dall (til højre) skal sidst på måneden med det danske U17-landshold til Moskva. Foto: Ulla Myrhøj

SIF-talentet Eskild Dall, der til dagligt spiller på klubbens U19 Liga-hold, er udtaget til det danske U17-landshold, der sidst på måneden skal til Moskva. Michael “Mex” Pedersens landshold med spillere fra årgang 2003, har kvalificeret sig til den såkaldte Elite Round, der er sidste stop inden selve EM-slutrunden.

I Moskva møder Danmark tre andre nationer, Serbien, værtsnationen Rusland og Finland. Gruppevinderen kvalificerer sig til slutrunden i Estland fra 21. maj til 6. juni, mens to’eren også er godt på vej. De syv bedste to’ere fra i alt otte puljer kommer således også med. Dermed er det kun en enkelt gruppe-to’er, der må blive hjemme fra Estland.

Programmet for det danske U17-landshold ser således ud:

25. marts kl. 14.00 på Sapsan Arena i Moskva:
Serbien – Danmark

28. marts kl. 20.00 på Sapsan Arena i Moskva:
Rusland – Danmark

31. marts kl. 18.00 på Oktyabr Stadion i Moskva:
Danmark – Finland

Se hele den danske trup her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen