20. marts 2018

Reserverne fik 2-2 i Horsens

Reserverne fik 2-2 i Horsens

SIF var bagud to gange mod Horsens på to straffespark, men Stefan Stojilkovic udlignede begge gange i tirsdagens Reserveligakamp.

Et ungt SIF-mandskab spillede onsdag 2-2 i Horsens i forårets tredje kamp i Reserveligaen. Efter 1-0 og 2-1 – begge Horsens-mål scoret på straffespark – sørgede Stefan Stojilkovic begge gange for udligning, det første mål scoret på oplæg fra Stephan Petersen, det andet med Sebastian Jørgensen i oplæggerens rolle.

– Det var en fornuftig præstation mod et udemærket Horsens-hold, der havde en del spillere fra A-truppen med, siger reserveholdets træner, Peder Knudsen.

SIF stillede med en ung trup, hvor Thomas Nørgaard, Stephan Petersen, Jeppe Gertsen, Gregor Sikosek og Mate Vatsadze repræsenterede A-truppen, mens Nicklas Bugge, Sebastian Jørgensen, Frederik Alves, Magnus Schelle, Bo Balder, Stefan Stojilkovic, Mikkel Juul, Luc Park, William Sørensen og Anders Iversen var med fra U19 Ligaholdet.

– Det var godt at se, at striben af vores unge spillere var i stand til at matche et “voksent” Horsens-hold, siger Peder Knudsen.

Undervejs blev Gregor Sikosek udskiftet med en mindre skade. Han blev i det 55. minut erstattet af Luc Park. Samtidig blev også William Sørensen skiftet ind i stedet for Magnus Schelle, og 10 minutter før tid kom Mikkel Juul ind i stedet for Bo Balder.

Reserveholdet spiller igen 9. april kl. 13.00 på JYSK park, hvor Sønderjyske kommer på besøg.

Se stillingen i SIF’s pulje her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen