15. august 2022

Playoff-halstørklæder på vej

SPORT24 har været hurtige og produceret særlige halstørklæder til kampene mod HJK Helsinki – se også et sneak peak på de kommende, europæiske trøjer!

De gode folk hos SPORT24 har rykket lynhurtigt, efter at det i slutningen af sidste uge stod klart, at SIF skal op imod finske HJK Helsinki i playoff-kampene om kvalifikation til Europa League.

Strikkemaskinerne har kørt på højtryk, og allerede tirsdag lander den første sending på 75 stk. af halstørklæderne i Silkeborg.

Prisen bliver 150 kr. pr. stk., og de kan købes i SPORT24-butikken på Vestergade. Hold øje med SPORT24 Team-siden på Facebook – her vil det fulde layout fremgå og stå, præcist hvornår halstørklæderne er klar til salg. Så skal du til Finland på torsdag og se SIF i den første kamp, så er der altså mulighed for at blive ordentligt klædt på til den frysende kulde i Helsinki (vejrudsigten siger pt. sølle 26 grader).

Hele partiet med de fine halstørklæder vil derudover blive solgt op til hjemmekampen mod HJK.

Europa Cup-trøjer til gruppespillet
Der er også europæiske spilletrøjer på vej – designet er nu endeligt godkendt af UEFA, og dermed kan trøjerne blive klar til salg frem mod gruppespillet i enten Europa League eller Conference League.

Der vil selvfølgelig blive behørigt meldt ud, når de er klar – men allerede nu kan vi vise et lille, sløret sneak peak på trøjen herunder.

.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen