4. juni 2019

Livestream: Pokalfinale mod FC Midtjylland

Livestream: Pokalfinale mod FC Midtjylland

Silkeborg IF’s U17-hold skal i aften spille pokalfinale mod FC Midtjylland på JYSK park. Kom og støt drengene på stadion, eller se kampen på livestream.

Det er en særdeles spændende uge, som venter Silkeborg IF’s U17-hold. Tirsdag spiller holdet pokalfinale mod FC Midtjylland, mens holdet på lørdag enten vinder guld eller sølv i U17-ligaen, når holdet spiller sidste runde af turneringen i Aalborg.

Først er det dog finalen i den jyske afdeling af pokalturneringen for U17-hold, som venter. En turnering hvor Silkeborg IF på vejen har slået Jammerbugten, Hjørring IF, FC Fredericia og Randers Freja FC.

Tirsdag aften møder holdet FC Midtjylland, som holdet tidligere i U17-ligaen har mødt to gange. Her er det blevet til en 1-0 sejr på udebane, mens det endte 4-4 i en hæsblæsende kamp i Silkeborg. Der er dermed lagt op til en helt lige kamp mellem nr. 2 og 3 i U17-ligaen.

– Vi møder en stærk modstander, som uden tvivl rigtig gerne vil have skovlen under os, fortæller SIF’s U17-træner Jesper Mikkelsen.

Cheftræneren ser frem til sin første finale i spidsen for SIF’s ungdomshold.

– Finaler er noget helt specielt. Det bliver en god oplevelse for drengene at prøve at spille sådan en kamp, lyder det fra Mikkelsen.

Du kan livestreame kampen i videoen ovenover. Kampen starter kl. 18.00.

SIF’s vej til finalen:

Jammerbugt FC (L1) – Silkeborg IF 1-2
Hjørring IF (L1) – Silkeborg IF 0-7
FC Fredericia (L2) – Silkeborg IF 0-7
Silkeborg IF – Randers Freja (Liga) 6-2

FC Midtjyllands vej til finalen:

Hald Ege Efterskole (L3) – FC Midtjylland (Liga) 0-12
FC Midtjylland – Vejle (Liga) 3-1
AGF (Liga) – FC Midtjylland 1-3
AC Horsens (Div.) – FC Midtjylland 2-4

Tidligere vindere af turneringen:

2018: FC Midtjylland
2017: Viborg
2016: FC Midtjylland
2015: Silkeborg IF
2014: Haderslev
2013: Vejle Boldklub Kolding

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen