11. april 2019

Frederik Alves har høje forventninger

Frederik Alves har høje forventninger

SIF-kometen i det centrale forsvar glæder sig til at løbe ind på JYSK park i aften. Han forventer sig meget af topkampen mod Næstved.

Frederik Alves Ibsen har fået noget af et gennembrud i dette forår. Han er fast mand i SIF’s centrale forsvar, og han blev for et par uger siden for første gang udtaget til et dansk ungdomslandshold, hvor han fik debut på U20-landsholdet, der spillede testkamp på den spanske sydkyst mod Rumænien.

Til aftenens kamp mod Næstved er Frederik Alves kampprofil, og i kampfolderen GO KAMP fortæller han lidt som sine forventninger til kampen:

Mine forventninger til dagens kamp:
Vi kan godt tillade os at have høje forventninger. Det er en topkamp, og både os og Næstved kan lide at spille offensivt fodbold. Og så har jeg da også visse forventninger til et godt resultat efter at vi har vundet de tre seneste kampe her på JYSK park.

Min rolle i kampen:
Først og fremmest handler det for mig om at have fokus på defensiven. Vi har kun én gang i foråret spillet til nul. Det kunne være sjovt at prøve igen.

Mine drømme om kampen:
Det er jo ikke bare en drøm, men et klart mål: Vi skal vinde. Kampen i toppen er tæt, og det er vigtigt at vi vinder vores hjemmekampe, især mod de direkte konkurrenter.

Læs kampfolderen GO KAMP inden du tager på JYSK park. Klik her for adgang. 

Køb din billet til aftenens kamp her. 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen