9. november 2021

Afbud til U21-landsholdet fra Sebastian Jørgensen

Det bliver alligevel ikke til mulig U21-landsholdsdebut for SIFs Sebastian Jørgensen i denne omgang, da han har måttet melde afbud oven på en skade.

Sebastian Jørgensen fik onsdag i sidste uge den glædelige nyhed, at han for første gang var udtaget til U21-landsholdet. Desværre har han efter FCK-kampen været nødt til at melde afbud pga. en mindre skade, som kommer oven på en særdeles god periode for SIFs nr. 27, der har været manden bag 6 mål og 6 assist i 3F Superligaen.

– Jeg har i en periode haft lidt ondt i min venstre fod, og efter FCK-kampen fik jeg scannet foden og konstateret noget væske i nogle knogler. Der er ikke noget, der er brækket, men foden har fået et slag, og det kræver, at jeg holder foden i ro i en kortere periode – og jeg har derfor været nødt til at melde afbud til U21-landstræneren. Det er jeg selvfølgelig enormt ked af og skuffet over, men jeg må bare se at komme hurtigt videre og gøre mig fortjent til en ny udtagelse, siger Sebastian Jørgensen, der forventer og håber på at være klar til de to sidste 3F Superligakampe i efteråret.

SIF møder FC Nordsjælland d. 21. november og AGF d. 26. november – begge kampe på udebane.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen