Filip Stojilkovic

Filip Stojilkovic

Nummer 10
Fødselsdato 1. januar 2003
Alder 20
Højde
Vægt
Hold Silkeborg IF U17, Silkeborg IF U19
Position
Fødested
Forrige klubber Ingen

Silkeborg IF U17

Silkeborg IF U19

Navn: Filip Stojilkovic

Hold: U17 Elite

Årgang: 2003

Moderklub: Silkeborg IF

Allerede som 3-årig startede Filip Stojilkovic med at spille fodbold, og selvom han som 6-7-årig rykkede til SIF, nåede han alligevel at bruge nogle år hos samarbejdsklubben Silkeborg KFUM.

Den farlige angriber med serbiske rødder har altid haft forcerne i offensiven, og han erkender da også blankt, at defensiven bestemt er en svaghed. Til gengæld er der store styrker i offensiven, selvom han ikke er meget for at sige det og sågar skal bruge holdkammeraten Yunus’ opbakning og påskønnelse før det for alvor kommer ud:

– Som Yunus siger, så har jeg et fint nok skud, et hårdt skud. Men jeg skal stadigvæk øve det, og det gør jeg hele tiden. Og så er jeg god til at vende af på modstanderen, når jeg får bolden, og til at løbe i frirum når jeg ikke har bolden, bruger Filip som grundlag for de hele 19 mål, han har scoret i efterårssæsonen indtil nu.

 

Den serbiske mentalitet er i spil
Hele Filips familie kommer oprindeligt fra Serbien, og den velkendte balkanmentalitet har angriberen også. Da han spillede i KFUM, tog han sågar et år væk fra fodbolden for at få styr på aggressiviteten. Det hjalp, og selvom den stadig er der den dag i dag, så bliver den i kampene i stedet brugt positivt til bl.a. at score de mange mål.

U13-eliteholdet er ikke det eneste sted, der er serbiske rødder til stede: på SIFs U17-elitehold huserer storebror Stefan ligeledes i angrebet, og selvom brødrene ifølge Filip ikke har talt meget sammen om fremtiden, så er det nærliggende at spørge, om de ikke sammen en dag kunne bombe mål ind for SIF.

– Det kunne da helt sikkert være fedt! Og hvis jeg skal gætte på hvilke klubber, han gerne vil til, så er det nok også nogle af de samme som mig: først Ajax og så enten Real Madrid eller Chelsea, fortæller Filip.

Netop fremtiden er noget Filip har tænkt meget over, og han fortæller, at han ikke har lukket et øje natten før interviewet. Hele aftenen blev der tænkt over hvilken karriere, han gerne ville have. Og det er faktisk lovet, ikke at fortælle om alle de detaljer, han allerede havde planlagt og drømt om – lidt måtte der dog gerne skrives:

– Jeg håber på at slå igennem hos SIF og så komme til Ajax. Der vil jeg have et par år inden turen går til først Liverpool, derefter Chelsea og så til sidst Real Madrid, hvor jeg vil slutte karrieren. Og så vil jeg gerne på det serbiske eller danske landshold. Helst det serbiske, men hvis Danmark tilbyder det først, så er jeg klar på det!

Scroll til toppen

Menu