22. november 2019

Schwartz inden Esbjerg: Det bliver en fed kamp

Schwartz inden Esbjerg: Det bliver en fed kamp

Der venter en uhyre vigtig kamp for både Silkeborg IF og Esbjerg, når de to hold krydser klinger i 3F Superligaen på søndag. En kamp som SIF’s topscorer, Ronnie Schwartz, ser frem til.

Runde 17 i 3F Superligaen bliver en nøglerunde for SIF. Et opgør mod en af de direkte konkurrenter i bunden venter, når Esbjerg på søndag gæster JYSK park.

– I og med at begge hold ligger i den lidt tungere ende, så er det selvfølgelig et vigtigt opgør på den måde. Jeg tror, at det bliver en rigtig fed kamp, hvor der bliver tryk på, og jeg håber også, at der kommer mange på stadion, fortæller Ronnie Schwartz, som ikke fornemmer nogen nervøsitet i SIF-truppen inden den vigtige kamp.

– Jeg synes egentlig, at truppen er sådan forholdsvis løssluppen, selvom vi ikke har leveret optimalt. Der er god humør på, og stemningen er god. Folk går til den til træning, så jeg føler ikke, at der er grundlag for, at vi skulle være nervøse, fortæller “Plaffeministeren”, som var på pletten i det omvendte opgør, da de to hold spillede 2-2 i Esbjerg.

Søndag venter der formentlig endnu en tæt kamp mellem de to mandskaber.

– Jeg synes, at vi har nogle gode muligheder. Omvendt er de gode på deres kontraer, og har noget fysik på nogle dødbolde, som vi skal stå i mod. Så jeg håber på en livlig kamp, hvor vi får de tre point, fortæller Ronnie Schwartz, som har scoret 11 mål i denne sæsons 3F Superliga.

Du kan købe billet til den spændende kamp her.

Læs også: Kent N. glæder sig til bundbrag

Læs også: Flinta inden bundbrag: Vi skal vise, at vi er gode nok

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen