8. oktober 2018

Reserverne tabte til Randers FC

Reserverne tabte til Randers FC

SIF´s reserver tabte kampen i reserveholdsturneringen mod Randers FC mandag eftermiddag på JYSK park. 

To mål i 1. halvleg var nok for Randers FC til at køre sejren og de tre point hjem, da de mandag eftermiddag gæstede JYSK park i reserveholdsturneringen.

Hurtigt mål
Det var ellers hjemmeholdet, der lagde stærkt ud, da Valance Nambishi gik godt igennem i højresiden og trak ind i feltet til frit skud, men Frederik Due i Randers-målet fik pareret til hjørnespark. Og så gik der såmænd kun tre minutter, inden bolden lå i nettet bag Oscar Hedvall i den anden ende – sendt derind af Mikael Boman.

Den ene af de to ghanesiske prøvespillere, Zakaria Mumuni, var med fra start, og der gik ikke længe, inden han stemplede ind med et hovedstød, der dog desværre strøg over mål. Kort efter forsøgte han sig med et skud uden for feltet, men også denne gang uden held. Så var gæsterne mere heldige, da det efter godt et kvarters spil lykkedes Mikkel Dongsted at få bolden over stregen til en Randers-føring på 2-0.

Randers dominerede i store dele af de første 45 minutter, og de eneste reelle SIF-chancer tilfaldt Sebastian Jørgensen og Marc Rochester hen mod slutningen af halvlegen. De var til gengæld også store. Først trak Sebastian Jørgensen godt ind i banen og fyrede af, men blev blokeret. Bolden havnede hos Rochester, der resolut svingede venstrebenet, men igen fik Randers-forsvaret blokeret. SIF måtte derfor gå til pause, bagud 2-0.

SIF bedre med
I pausen skiftede hjemmeholdet Alex og den anden prøvespiller fra Ghana, Fatawu Safiu, ind, hvorefter Alves rykkede ned på højre back, og Nambishi overtog Luc Parks plads i venstre side.

2. halvleg var kun et par minutter gammel, da Mads Aaquist fik chancen for at øge til 3-0, men helt fri med Hedvall i målet sendte han bolden ved siden af. SIF kom herefter mere med i spillet og fik etableret flere angreb, hvor Fatawu Safiu stod for halvlegens bedste forsøg, da han med et langskud tvang Due i Randers-målet ud i flot redning.

I dommerens overtid havde Randers to store chancer for at slå sejren helt fast, men første forsøg snittede overliggeren, mens Hedvall ved det andet forsøg måtte ud i fuld længde for at parere til hjørnespark.

Et kvarter før tid måtte midtstopperen Marcus Johansson køres ud på en båre med en skadet skulder. Han blev kørt til sygehuset for nærmere undersøgelse, så det vides ikke i skrivende stund, hvor slem skaden er.

Næste kamp
Reserveholdets næste kamp er mandag den 15. oktober 2018 på Casa Arena mod AC Horsens. Der er kampstart kl .13.00.

Reserveligaen, pulje 3, 5. spillerunde, mandag, den 8. oktober 2018
Randers FC – Silkeborg IF 0-2 (0-2)

Målscorere: 0-1 (6) Mikael Boman, 0-2 (17) Mikkel Dongsted
Advarsel, SIF: Alex

SIF: Oscar Hedwall, Valance Nambishi, Marcus Johansson (76: Mikkel Juhl), Dennis Flinta, Luc Park (46: Fatawu Safiu), Sebastian Jørgensen, Ibrahim Moro, Frederik Alves, Marc Rochester, Zakaria Mumuni (82: Magnus Schelle), Oliver Haurits (46: Alex)

Se stillingen, resultater m.m. her

Se billederne fra kampen herunder.

Foto: Ulla Myrhøj

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen