11. oktober 2019

Okkels: Vil sindssygt gerne gå videre

Okkels: Vil sindssygt gerne gå videre

SIF møder fredag aften FC Fredericia i Sydbank Pokalen. En kamp som SIF-holdet kan bruge til at få en succesoplevelse, fortæller Jeppe Okkels.

Silkeborg IF skal fredag aften forsøge at kvalificere sig til kvartfinalen i Sydbank Pokalen, når holdet møder FC Fredericia.

– På holdets vegne vil jeg sindssygt gerne gå videre. Man skal ikke undervurdere det der med at få en succesoplevelse, nu vi ikke har klaret os så godt i Superligaen, fortæller Jeppe Okkels, som godt kan huske sidste gang, at holdet var på besøg i Fredericia i pokalturneringen.

– Det er en fed turnering at være med i, og jeg husker også godt den kamp for et par år siden, hvor det endte med at vi kvalificerede os til Pokalfinalen i Parken, lyder det fra kantspilleren, som ved den lejlighed varmede bænken i samtlige 90 minutter.

Fredag aften er der dog en markant større chance for kantspilleren for at komme i aktion. Jeppe Okkels har vist en stigende formkurve for SIF, siden han for et par kampe siden blev flyttet fra højre side over på favoritpositionen i venstre.

– Jeg synes, at jeg er bedre derover. Jeg kan bedre bringe mine spidskompetencer i spil, når jeg spiller i venstre side, og hjælpe holdet på den måde, så det har været en god følelse at komme tilbage i venstresiden, fortæller Jeppe Okkels, som i denne sæson har spillet 11 kampe for SIF i 3F Superligaen og Sydbank Pokalen.

Du kan livestreame kampen mod FC Fredericia her.

Der er kampstart kl. 18.30 fredag aften.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen