30. juni 2019

Kent N. om ny formation: Vi skal have flere strenge at spille på

Kent N. om ny formation: Vi skal have flere strenge at spille på

Silkeborg IF har i flere år spillet 4-2-3-1 som udgangspunkt, men til lørdagens træningskamp mod Vejle stillede holdets nye træner, Kent Nielsen op med en 4-4-2 formation.

Silkeborg IF spillede lørdag eftermiddag den første træningskamp i den nye sæson. Kampen var også Kent Nielsens første i spidsen for SIF.

Til kampen stillede holdet op i en klassisk 4-4-2 formation, hvor Ronnie Schwartz og Shkodran Maholli var placeret i front.

– Overordnet set så synes jeg, at vi skal have flere strenge at spille på. Og nogle gange er det også om hvordan vi kan få flere typer i spil. Det vi også får med to deciderede angribere er, at hvis vi kan dem til at spille sammen, så sætter vi også et større pres på modstandernes midterforsvar, lød det efter kampen fra Kent Nielsen. En kamp som SIF vandt med 3-1.

– Vi får vist noget af det som falder os naturligt, som vi også ved, at hvis vi kan få fintunet det endnu mere, så kan vi gøre ondt på en hel del hold. Men vi fik også set noget af det, som vi helt klart skal være mere dygtig til, forklarede Kent Nielsen med henvisning til holdets defensive udtryk, som i første halvleg blev udfordret i perioder af Vejle-mandskabet.

Alt i alt var det dog en positiv oplevelse for SIF-mandskabet, som allerede onsdag skal i aktion igen, når Vendsyssel venter på JYSK park.

– Det er enormt positivt, at vi vinder. Specielt i første halvleg kom vi frem til rigtig mange gode muligheder, og hvis man skal være kritisk omkring det, så skal vi nok score et par mål mere, konstaterede Kent Nielsen.

Du kan læse et referat fra kampen her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen