3. december 2019

Juleklip og æbleskiver i Café Carlsberg

Juleklip og æbleskiver i Café Carlsberg

Bio Silkeborg er sponsor for julehyggen på JYSK park søndag. I Café Carlsberg er der før SIF-Randers FC konkurrence i juleklip, gratis æbleskiver til alle børn i nissehuer og alle fans i SIF-trøjer, og så skal juletræet pyntes.

Allerede fra kl. 10.00 søndag formiddag er der gang i julehyggen på JYSK park op til årets sidste 3F Superligakamp mellem SIF og Randers FC. Café Carlsberg danner rammen om hyggen, der er sponseret af Bio Silkeborg.

Alle børn og barnlige sjæle er inviteret til konkurrence i juleklip, hvor de to dygtigste juleklippere kan vinde to Bio billetter til valgfri film – med popcorn og sodavand. Bio er også sponsor for slikposer til alle børn. Det er Theis, der kommer forbi i julemandskostume og uddeler poserne

Al juleklip, der produceres til arrangementet, hænges op på juletræet i caféen.

Husk også, at der er straffesparkskonkurrence for alle børn mellem 6 og 15 år med finale inde på JYSK park i pausen. Læs mere her.

Søndagens program:

10.00: Café Carlsberg åbner – salg af æbleskiver
10.00: Juleklip-bordet åbner. Kom og lav julepynt og deltag i konkurrencen om 2 x 2 Bio-billetter incl. popcorn og sodavand sponseret af Bio Silkeborg.
10.00: Burger Kings straffesparkskonkurrence, indledende runde på kunstgræsbanen.
10.30: Burger Kings straffesparkskonkurrence, 2. runde.
11.00: Theis kommer forbi caféen og uddeler slikposer til alle børn – sponseret af Bio Silkeborg.
11.25: Kåring af vinderne i julepyntskonkurrencen og uddeling af præmien på 2 x 2 Bio-billetter incl. popcorn og sodavand sponseret af Bio Silkeborg.
11.30: Flagmarch med start fra Familiehjørnet.
12.00: Kickoff SIF-Randers FC
12.45: Finale i Burger Kings straffesparkskonkurrence inde på JYSK park.
13.00: 2. halvleg SIF-Randers FC

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen