5. september 2019

Hattrick-Holten: En skøn aften

Hattrick-Holten: En super aften

Silkeborg IF spillede sig onsdag aften videre i Sydbank Pokalen, efter holdet via tre mål fra Emil Holten sejrede med 3-1 over Herlev IF.

Det var Emil Holten, som sammen med SIF-keeper Rafael Romo, stjal billedet, da Silkeborg IF onsdag aften vandt sæsonens første sejr.

I pokalturneringen mødte holdet Herlev IF fra Danmarksserieren, som blev slået med 3-1. Det skete efter en straffesparksredning fra Romo i målet, mens Emil Holten scorede alle SIF’s mål i kampen.

– Det var en skøn aften. Det er dejligt, at den er overstået nu med et hattrick og at vi nu er videre til næste runde. Det var det, som vi kom for, lød det fra tre-målsskytten efter kampen.

Målene var de første officielle mål i SIF-trøjen for den høje angriber.

– Det var skønt. Nu har der været en masse reserveholdskampe, hvor jeg har scoret i, men det er nu det tæller, så det var dejligt at kunne bidrage, fortalte Emil Holten.

I de sidste minutter af kampen var Herlev-holdet lige ved at skabe spænding om resultatet, da de med en reducering tre minutter før tid kom tæt på. Kort tid efter afgjorde Holten dog kampen med sit tredje mål.

– Det var en svær kamp. Vi vidste godt, at den bliver ikke så nem, som man altid tror den er på papiret. Det gør den bare ikke. De kommer ud og har intet at tabe, mens vi har alt at tabe.

Der er lodtrækning til næste runde d. 12. september d. 13.00.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen