22. oktober 2019

Fik debut i historisk kamp: Fik vist, at jeg godt kan være med

Fik debut i historisk kamp: Fik vist, at jeg godt kan være med

Rasmus Carstensen fik sin startdebut i 3F Superligaen, da han søndag eftermiddag var med i den højdramatiske kamp i Aarhus, som blev overværet af over 22.000 tilskuere.

Det var noget af en opgave for SIF’s Rasmus Carstensen, som søndag eftermiddag fik sin startdebut i Superligaen. Modstanderen var AGF, og hjemmeholdet havde inviteret til stor fest med gratis billetter til kampen. Det var der over 22.000 der benyttede sig af. Et historisk højt antal tilskuere i Aarhus, som var med til at gøre kampen til noget helt specielt for SIF, som vandt sæsonens første sejr.

– Det var fantastisk. En masse fans og en sejr. Så bliver det ikke bedre, lyder det fra Carstensen, som spillede højreback i fraværet af karantæneramte Svenn Crone.

– Det gik okay. Der var lidt problemer i første halvleg, og så blev det i bedre i anden, synes jeg. Alt i alt gik det fint. Det giver en tro på mig selv, at jeg godt kan være med på det her niveau, fortæller SIF-spilleren, som spillede sin tredje superligakamp i karrieren.

I de to første kampe er Carstensen blevet skiftet sent ind. I begge kampe gav det dog kort tid efter indskiftningen en SIF-scoring, mens det altså søndag blev til 90 minutter og en sejr til SIF.

– I de minutter jeg har fået, har vi ikke tabt på banen. Så måske jeg skulle gå op og fortælle det på kontoret, lyder det med et stort smil fra højrebacken, som for kort tid siden satte sin underskrift på en forlængelse af kontrakten med SIF.

Rasmus Carstensens kampe i 3F Superligaen:

Indskiftet efter 84 minutter i runde 4 mod Hobro ved stillingen 1-3. Kampen ender 2-3 til Hobro.

Indskiftet efter 80 minutter i runde 6 mod SønderjyskE ved stillingen 2-3. Kampen ender 3-3.

Får alle 90 minutter i runde 13 mod AGF. Kampen ender 4-3 til SIF.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen