U13: SIF – BMI 3-2

Peter Krath_200.jpgEfter nogle store sejre i sæson-åbneren og pokalturneringen skulle de unge SIFere holde linjen i hjemmekampen mod BMI. Det blev en kamp med både overbevisende spil og unødvendig spænding. Peter Krath (bill.) var banens bedste og kronede sin flotte indsats med to scoringer.

SIF-træner Freddy Træholt havde denne kommentar til kampen:

- Vi var meget fokuserede fra start, og vi starter kampen virkeligt flot. Spillet bliver skubbet højt op på banen og vi var decideret stærke i vores genpres. Derfor havde vi muligheden for at holde bolden højt, hvis vi også kunne bevare roen i vores boldomgang, og sørge for at få skiftet side.

Dette formåede vi faktisk, og vi spiller os også igennem til chancer i denne periode, uden at det dog fører til nogle scoringer. Derimod skulle BMI få bedre fat, og også få fastholdt et egentligt pres mod os. Vi var dog stadig bedst og det var bestemt ikke ufortjent at vi gik til pause med en føring, fortæller Freddy Træholt.

Der blev i pausen uddelt store roser for udførelsen af genpresset. Det var netop et område trænerne havde efterlyst større vildskab indenfor. Freddy Træholt uddyber:

- Hvis vi skal have held med at have bolden i de største perioder af kampene, så skal vi lykkes med at omstille hovedet til at få fat i bolden hurtigt igen efter vi har tabt den. Det mest naturlige for en fodboldspiller efter et boldtab vil være at han tænker på at nu skal han løbe hjem og forsvare. Vi træner derimod i at de ved boldtab i stedet skal forsøge at generobre den. Det skal være med både aggressivitet og vildskab, og gerne med deltagelse af et par ekstra holdkammerater. Det forbedrer vi os kraftigt i, og det sikrede i denne kamp at vi kunne være dominerende i størstedelen af kampen.

Vi får også bragt os foran med 3-0 i den første halvdel af 2. halvleg. Planen holdt flot, og vi spillede som vi gerne ville. Måske vores to seneste storsejre sad i spillerne på dette tidspunkt. I hvert fald dalede vores koncentration, som ellers havde været så god. Det gav BMI blod på tanden, og da de 15 minutter før tid sparkede en reducering i nettet blev vores spillere pludselig nervøse. Vi bevarede ikke tålmodigheden i at spille bolden rundt. Når man kombinerer dette med at BMIerne faktisk var virkeligt gode boldspillere, ja så blev vi udsat for et pres.

Det var som om at vores spillere pludselig tænkte, at nu skulle den bare fightes hjem. Sejren blev da også fightet i hus, selvom de fik endnu et flot mål hvor vi bare er spillet tynde. Der skal naturligvis lyde en stor ros til drengene for at fighte og kæmpe om de tre point, som ellers så ud til at være selvskrevne.

Dernæst skal vi lette på hatten for BMIerne som spillede ganske fornuftig fodbold. Vi glæder os faktisk til at møde de små teknikere fra den sydlige del af Århus Kommune igen, smiler en lettet Freddy Træholt, som afslutningsvist roser nogle SIFere:

- Jeg synes at Jeppe Okkels viser sit potentiale i dag. Han er særdeles skarp i sine udfordringer, og han forsøger i denne kamp også med afslutninger fra vinkler han ellers ikke ville gøre, og det er vigtigt for ham at han bevarer den egenskab at han rent faktisk selv er farlig, og ikke konsekvent søger afleveringen.

Dernæst er Jannik Videbæk inde i en forrygende udvikling. Han viser et helt enormt ansvar i midterforsvaret. Derudover er han farlig på stort set alle vores hjørnespark. Hans timing i sit løb og hans spring er helt unik, og han får rent faktisk hovedet på alle de hjørnespark han er med oppe ved.

Dagens mand var dog Peter Krath. Peter har en oprydderrolle på midtbanen, men når man er oprydder, så er det også vigtigt i vores koncept at man kan slippe fornuftigt af med bolden efter en hård indfight, og det kunne Peter i dag. Derudover fik han indarbejdet det føromtalte genpres helt perfekt i sit spil, så han var uden tvivl den mest afgørende spille i dag, roser Freddy Træholt.

Næste opgave for holdet bliver pokalkampen hjemme mod FCM onsdag 31. august kl. 18.30.

Kampfakta:
U13 Mesterrække 1

Silkeborg IF – BMI 3-2 (1-0)
Målscorere: Peter Krath (2) og Magnus Mattsson

Oprettet af: Jacob Tind 

Silkeborg IF Invest A/S
Papirfabrikken 34 · Box 11 · DK-8600 Silkeborg
TLF. 8680 4477 · FAX. 8680 4647 · sif@silkeborgif.com