STC nyt før sommerferien
Sommeren er nået over Danmark og med sig følger ferien, selvom banerne i år ikke har været bedre, end de er nu. Der har været en masse aktiviteter i STC-kalenderen og der bliver nu set frem til et spændende efterår.
Her følger en kort opsummering af forårets afholdte aktiviteter:
- U12 stævne for årgang 1998
- STC-træningssamlinger for årgang 1998, 1997 og 1996
- Deltagelse for årgang 1996 og 1997 i Byholdsstævne
- STC-spillere med SIF U13 og U15-hold på Pinsetur
- Klubbesøg 23. juni med Superligaspillere
- Uformelle sammenkomster i Loungen på stadion
- Klubledermøder
- Og mere endnu!
Rigtigt mange spillere bruger en uge af deres sommerferie på DBUs Fodboldskoler i vores lokale klubber. Her bruges mange elever fra Silkeborg Fodbold College som trænere på skolerne.
Ligeledes var der mange tilskuere på stadion i et spændende og intenst oprykningsår til Superligaen. En flot placering ved vinterpausen, samt udtagelsen af hele fire spillere til Ligalandsholdet, gjorde for alvor SIF til et herligt samtaleemne på kontorer og græsplæner rundt om i landet.
Til den nye sæson 2010/2011 er der blevet tegnet kontrakt med to unge talenter, som begge har slået deres folder i det lokale område omkring Silkeborg. Christopher Mannie har haft sin gang i Århusbakkens FC, men Mathias Valentin stammer fra samarbejdsklubben, Kjellerup IF, der fortsat er flittige leverandørerer af talenter til SIF.
Der er sket endnu flere ting. Mere om dette kan læses ved at hente dette dokument.
God sommer til alle!
Silkeborg Talent Center
Oprettet af: Jacob Tind