STC: Ansættelse af sportslig ansvarlig for STC
Silkeborg Talent Center bliver nu styrket på det organisatoriske plan og på klubbernes egen hjemmebane. Ole Pagh Madsen (bill.) er ansat som sportslig ansvarlig for STC.
Talentchef i Silkeborg IF, Jesper Stüker, udtaler følgende:
- Det er med stor glæde, at jeg kan meddele, at Silkeborg IF fra den 1/7 har ansat Ole Pagh Madsen som sportlig ansvarlig for Silkeborg Talent Center. Ole Pagh Madsen har siden 2006 fungeret som træner i Silkeborg IF, hvor han startede som træner for den yngste årgang på Silkeborg Talent Center, efterfulgt af 2 sæsoner på klubbens U15 mesterrækkehold.
Senest har Ole i 1½ sæson være tilknyttet Silkeborg IF’s U-17 divisionshold ligeledes som assistenttræner og træner for den ælste årgang på Silkeborg Talent Center. Derudover har Ole trænererfaring som seniortræner hos Silkeborg KFUM og Sejs-Svejbæk IF. Så Ole har både erfaring og indsigt i det lokale fodboldmiljø.
Vi ønsker gennem ansættelsen af Ole Pagh Madsen at sikre det overordnede overblik omkring de samlede aktiviteter på Silkeborg Talent Center samt sikre større tilknytning og nærhed til de enkelte samarbejdsklubber. Ole skal efter hensigten være "STC-klubbernes mand", lyder det fra Jesper Stüker.
Ansvarligsbeskrivelsen for Ole Pagh Madsen ser således ud:
Ansvarsområder:
- Daglig kontakt til samarbejdsklubbernes trænere og sportslige ansvarlige.
- Besøg og inspirationstræning hos samarbejdsklubberne.
- Indhold og afvikling af Talent Center træningen.
- Afvikling af trænerseminar i efterår / forår.
- Scouting af spillere og udtagelse af spillere til Talent Center trupperne.
- Deltage i klubledermøder sammen med Jan Jæger
Kontatkoplysninger på Ole Pagh Madsen:
Adresse: Silkeborg Talent Center, Ansvej 110, 8600 Silkeborg
E-mail: stc@silkeborgif.com
Mobil: 20109187
Den samlede stab i Silkeborg Talent Center kan ses her.
Af:
Jesper Stüker
Talentchef
Oprettet af: Jacob Tind