overskud  ∙  format  ∙  vilje
  • U19 deler med EfB på Mascot Park
  • Optakt: U17 og U19 møder Esbjerg fB på søndag
  • Formstærke U19 fik point mod FCM
  • U17 fik klø af FC Midtjylland
  • U13 taber forårspremieren til Lyseng
  • U17 og U19 jagter revanche mod FC Midtjylland
  • Målrigt U14-remis mod Kolding IF
  • U13 knuser Ikast på udebane
  • U17 kom tilbage på sporet mod Viborg
  • Mattsson får landsholdsdebut i U18-remis mod Italien
  • U19-drengene besejrer Brøndby
  • U17 taber til Brøndby
  • U13 nedlægger VB på udebane
  • U14-sejr i målrig træningskamp mod Vendsyssel
  • Overlegen U15-sejr over Horsens
  • Se flere

    Billede fra Silkeborg If Invest A/S

    Formstærke U19 fik point mod FCM

    SIFs U19-mandskab måtte kæmpe hårdt for det ene point, da FC Midtjylland lørdag gæstede Søholt Idrætspark.

    Lørdag var der ungdomsfodbold fra allerøverste hylde, da Silkeborg IFs U19-liga tørnede sammen med lokalrivalerne fra FC Midtjylland i en kamp, som endte 1-1 efter en mandfolkeindsats af Dennis Pedersens hjemmehold.

    Det var ellers Ulvene fra Midtjylland, der kom bedst fra startede og satte sig på det meste af spillet i kampens indledning. SIF-defensiven stod dog godt placeret nede bagi, men efter 33 minutters spil gik det galt, da Andreas Murbech gjorde det til 0-1 på et hjørnespark.

    Efter føringsmålet var det stadig et FCM-hold i fuld kontrol, og de unge SIF-talenter havde mere end svært ved at få angrebskombinationerne til flyde. Når spillet ikke rigtig fungerer, kan man dog altid kæmpe, og det var lige præcis, hvad U19-drengene gjorde i 2. halvleg.

    Her viste holdet stort mandsmod og fightede sig stille og roligt tilbage i opgøret. Med godt 10 minutter tilbage kom forløsningen, som hele holdet havde ventet på. Magnus Mattsson skar på fornem vis igennem FCM-forsvaret og blev på ulovlig vis bremset i feltet, hvilket helt korrekt resulterede i et straffespark til SIF.

    Straffesparket tog anfører Jeppe Gertsen sig af på sikker vis, og den stærke midterforsvarer udlignede derfor til 1-1. I slutminutterne bølgede kampen frem og tilbage med chancer til begge mandskaber, men flere scoringer faldt der ikke i kampen, og det blev derfor til en deler i lokalopgøret mellem SIF og FCM.

    Med det uafgjorte resultat har Dennis Pedersens tropper samlet syv point sammen i forårets første tre kampe. Den næste opgave for U19-ligaen er søndag den 26. marts, hvor Esbjerg er modstanderen. Kampen spilles på Mascot Park kl. 12.30, og der er gratis indgang.

    Kampen i tal:
    Silkeborg U19 - FC Midtjylland U19: 1-1 (0-1)

    0-1: Andreas Murbech (33.)
    1-1: Jeppe Gertsen (83.)

    SIF-holdet: Oscar Hedvall - Mads Pedersen, Jeppe Gertsen, Mikkel Brogens, Luc Park - Morten Pedersen (62. Anes Travljanin), Jannik Videbæk, Thomas Lodberg (84. Andreas Friis),  Thomas Santos (75. Mikkel Grønkjær) - Magnus Mattsson, Anders Iversen.

    FCM-holdet: Oliver Ottesen - Malte Jürgensen, Andreas Murbeck, Gustav Kjeldsen, Andreas Poulsen (60. Nicolai Damkjær) - Victor Torp, Mads Olsen (70. Mikkel Jakobsen), Aziz Essaisi - Nikolaj Kirk, Samson Onomigho Iyede, Sebastian Buch Jensen (74. Mads Carlson)

    Oprettet af: Casper Holm   19-03-2017