overskud  ∙  format  ∙  vilje
  • Overlegen U15-sejr over Horsens
  • U13-drengene taber fortjent til Haderslev
  • U19 besejrer AGF i flot forårspremiere
  • U17 lægger skidt fra land mod AGF
  • Mattsson udtaget til U18-landsholdet
  • Uafgjort i sidste kamp
  • Nederlag til Dynamo Kiev
  • Ny storsejr til SIF
  • Storsejr i Tyrkiet
  • U14 taber klart til AGF
  • Uafgjort i første kamp
  • Flot U14-sejr i målrig kamp mod Viborg
  • U17 lider dobbelt-nederlag i weekenden
  • U15 taber til Lyseng
  • U19 vinder overlegent over Næsby
  • Se flere

    Billede fra Silkeborg If Invest A/SBillede fra Silkeborg If Invest A/SBillede fra Silkeborg If Invest A/SBillede fra Silkeborg If Invest A/SBillede fra Silkeborg If Invest A/S

    Uafgjort i sidste kamp

    Det blev til et 0-0 remis i den sidste kamp på træningslejren i Tyrkiet for Silkeborg IF. Antalyaspor leverede glimrende modstand, selvom SIFernes årgang 2001 og 2002 til slut var tæt på sejren.

    I løbet af ugen har de mange spillere fra SIF været i aktion mod hold af svingende karakter. Derfor var det en ganske anden oplevelse, da turens sidste kamp blev en tæt affære. Der måtte løbes lidt hurtigere, og kæmpes lidt hårdere om boldene, end i de forrige kampe.

    Allerede efter fem minutter viste hjemmeholdet tænder, da et frispark midt for mål blev forsøgt med en direkte afslutning. Heldigvis for SIFerne var keeper Niels Friis-Topholm vaks og fik afværget det ellers glimrende forsøg. Herfra var tonen til en spændende fodboldkamp lagt.

    I kampens indledning viste silkeborgenserne gode momenter med bolden, og forsøgte sig med spil centralt i banen, hvor der lod til at være god plads. Omvendt forsøgte hjemmeholdet sig med direkte spil, men den bagerste kæde hos SIFerne var kvikke til at lukke forsøgene ned inden de for alvor blev farlige.

    Omkring den halve time kom SIFerne til de første nærgående forsøg. Først sparkede Kristian Kvist over målet i en ellers god position, og øjeblikke efter var Frederik Carstensen tæt på at slippe helt igennem til en chance.

    I halvlegens døende minutter kunne SIF have bragt sig foran. Joakim Grosen sled sig forbi sin oppasser på kanten af feltet, og fik fremtvunget et frispark. Det efterfølgende indlæg kastede en dobbeltchance af sig, og kun heroisk målmandsspil forhindrede først Kristian Kvist og dernæst Mads Sonniksen i at blive målscorer.

    Anden halvleg blev præget af åbne områder på banen og dertil følgende omstillinger, primært i SIF-favør. Det gav plads til hurtigløberne, og som tiden gik lignede det kun et spørgsmål om minutter, før målet ville komme. Frederik Carstensen stak fra bagkæden to gange, hvor det ene forsøg blev blokeret af stolpen - og Kristian Kvist forsøgte sig med en glimrende flugter. Mod slutningen var Niclas Pedersen tæt på med sit direkte frispark, men ind ville bolden ikke, og så sluttede det som det startede; 0-0 i en tæt kamp.

    Træner Jesper Mikkelsens reaktion efter kampen:

    - Jeg var mest af alt glad for, at vi fik en modstander hvor vi var godt matchet. Vi var tilpas presset til at vi skulle være skarpe på berøringer og timing i vores løb. Den del klarede vi godt, synes jeg. Vi var gode i vores opbyggende spil, og vi lykkedes med at spille bolden op gennem midtbanen. I anden halvleg var billedet lidt anderledes. Der var flere omstillingsmuligheder, som gav andre spillere mulighed for at vise deres kvaliteter. Det gav os et hav af chancer, og jeg er lidt ærgerlig over, at vi ikke fik lavet et mål eller to. Der var mange gode præstationer i dag, og det var en fin afslutning på vores træningslejr, lød det opsummerende fra Jesper Mikkelsen.

    Kampfakta:

    Silkeborg IF - Antalyaspor 0-0 (0-0)

    SIF: Niels Friis-Topholm - Daniel Olesen (40: Sebastian Blindkilde), Tobias Nissen, Anders Sønderby, Kasper Rytter - Kristian Kvist (65: Victor Christensen), Pelle Mattsson (69: Mikkel Jensen), Mads Sonniksen, Joakim Grosen (59: Valdemar Fogt) - Frederik Carstensen, Daniel Jørgensen (40: Niclas Pedersen)

    Oprettet af: Jacob Tind   17-02-2017