29. januar 2018

U19 spillede 1-1 mod Horsens i test

U19 spillede 1-1 mod Horsens i test

Fin 1. halvleg af SIF’s U19-hold, der lørdag mødte AC Horsens på JYSK park.

En god 1.halvleg og en mindre prangende sidste halvdel var indtrykket, SIF’s U19-hold efterlod i lørdagens testkamp mod AC Horsens på JYSK park. Kampen sluttede 1-1, og SIF’s mål til 1-0 blev scoret af Anes Travljanin efter et godt gennemført angreb.

– Vi spiller en fin 1. halvleg, hvor vi ser struktureret og varieret ud i opspillet. Vi mangler dog lidt i afslutningsspillet. Vores pres var også godt i perioder, men vi skal arbejde på at variere mere. Vi har stadig udfordringer i lavt udgangspunkt, hvor vi bliver for passive, siger U19-træner Thomas Loft.

Horsens kom før pausen på 1-1 på en standardsituation – stort set den eneste gang de var i SIF’s straffesparksfelt i halvlegen.

SIF kom skidt ud til 2. halvleg, hvor kampen blev mere lige. SIF havde sine chancer, men Horsens var heller ikke ufarlig.

– Vi fik gode svar, slår Thomas Loft fast og fremhæver Frederik Alves og Magnus Schelle for gode præstationer, ligesom Anes Travljanin leverede en god 1. halvleg.

SIF havde to U17-spillere med, Nikolaj Sauer og Asger Vandsø. De gjorde begge en god figur.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen