29. maj 2017

U16 vinder EfB Elite Cup

Der var fuld gevinst for SIF’s U16-drenge, da holdet i weekend deltog ved EfB Elite Cup, som de unge talenter fortjent endte med at vinde.

Silkeborg IF’s U16-drenge spillede noget rigtig flot fodbold, da Jesper Mikkelsens mandskab i weekenden var draget mod Esbjerg for at spille EfB Elite Cup. Her blev det til fire sejre ud af fire mulige, hvilket betød, at de unge SIF-talenter endte med at vinde hele turneringen.

I den første kamp mødte U16-drengene IFS, som blev besejret med de overbevisende cifre 5-1 på mål af Joakim Grosen, Frederik Carstensen, Asger Vandsø, Peter Nemec og Daniel Jørgensen.

I kamp nummer to var det Lørenskog fra Norge, der stod for skud. Her vandt U16-drengene 3-0 på mål af Valdemar Fogt, Joakim Grosen og Anders Dahl, der til sommer skifter til SIF fra Ringkøbing.

HIK var derefter modstanderen i den sidste puljekamp, hvor SIF definitivt kunne sikre sig en plads i finalen. I sidste ende viste de unge SIF-talenter sig stærkere end HIK, og det var derfor også ganske fortjent, at det var Jesper Mikkelsens mandskab, der endte med at vinde 3-1 på mål af Pelle Mattsson, Niclas Holm Pedersen og Peter Nemec.

I finalen var modstanderen endnu engang Lørengskog fra Norge, som U16-drenge tidligere havde besejret 3-0 på sikker vis. I finalen tegnede der sig hurtigt et lignende billede, og på to mål af Joakim Grosen og scoringer af både Daniel Jørgensen og Pelle Mattsson var det også SIF, der endte med at trække det længste strå efter en sejr på 4-1.

Dermed vandt U16-drengene altså dette års EfB Elite Cup, og det erklærede holdets cheftræner sig rigtig godt tilfreds med efter finalesejren:

– Drengene leverede en rigtig flot indsats gennem hele stævnet, og derfor gælder jeg mig også over en stævnesejr. Det er et fint minde for drengene, som kan hjælpe os som hold i den kommende sæson, lød vurderingen fra Jesper Mikkelsen. 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen