29. januar 2018

U14: Gode takter – og nederlag i Horsens

U14: Gode takter – og nederlag i Horsens

SIF’s U14-drenge måtte igen se sig slået på trods af en fin indsats. Det blev 0-3 i Horsens lørdag.

Ligesom mod Esbjerg i sidste uge leverede SIF’s U14-drenge igen en fin indsats, men tabte. Lørdag blev det 0-3 i Horsens.

– Resultatet står slet ikke mål med chancer og fordeling af spil. Vi spillede faktisk en rigtig fin kamp og viste fine takter i vores opbygningsspil. Vi lykkedes også generelt med vores pres. Vi spiller med høj risiko med bolden, og det koster lidt i omstillingerne, siger U14-træner Peter Ager Kristensen.

Horsens’ mål til 1-0 blev netop scoret på en omstilling, mens det blev 2-0 efter et hjørnespark.

– Vi må aldrig tabe 3-0 i sådan en kamp. Jeg er ikke tilfreds med resultatet, men i rigtig mange facetter af kampen lykkes vi, for vi har bolden langt mere end modstanderen og skaber flest chancer, konkluderer Peter Ager Kristensen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen