22. maj 2017

U14-drengene besejrer Sejs

SIF’s U14-drenge hev en flot og velfortjent sejr hjem, da de unge talenter lørdag besejrede lokalrivalerne fra Sejs med 3-0.

Silkeborg IF’s U14-drenge havde noget at revanchere, da holdet lørdag tørnede sammen med Sejs Svejbæk på udebane, efter at Peter Agers mandskab tabte deres seneste kamp til HOG Hinnerup for fjorten dage siden. Mod Sejs var der dog aldrig tvivl om udfaldet, og efter en solid arbejdsindsats vandt drengene da også helt fortjent 3-0.

Yunus Akyabir bragte SIF foran midt i første halvleg, da han scorede i et tomt mål på en ripost fra en fin afslutning af Abdullah Ibrahim. Efter pausen gjorde Filip Stojilkovic det til både 2-0 og 3-0 på fine oplæg af Filip Aoyagi-Jensen og Johan Groth.

De tre mål var mere end nok til at vinde kampen, da SIF-defensiven i resten af kampen holdt flot stand. Af den grund kom U14-drengene altså tilbage på sporet, og de tre point mod Sejs var da også noget, holdets cheftræner efterfølgende var ganske godt tilfreds med:

– Vi burde have lavet mange flere mål, men manglede lidt skarphed. Jeg glædes dog ved en fin indsats, hvor vi virkelig forsøgte at spille i et højt tempo og spillede med god energi. Der var mange gode præstationer, hvor Filip Aoyagi skilte sig ud med en rigtig flot kamp, fortalte Peter Ager Kristensen efter kampen.

Næste opgave for U14-drengene er den søndag den 28. maj, hvor Vorup FB venter på udebane. 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen