4. oktober 2017

U13 slået af fysisk stærke Braband

SIF’s U13-drenge var tirsdag aften en halv time om at vænne sig til fysikken i opgøret mod Brabrand, og det var for længe.

SIF’s U13-drenge tabte tirsdag aften med 3-2 til Brabrand på Søholt. Århus-holdet grundlagde sejren i 1. halvleg med tre mål, og selv om SIF kom godt igen i de sidste 30 minutter, lykkedes det ikke at indhente Brabrand, der vandt 3-2.

– I 1. halvleg stod vi for langt fra vores modstandere i presset, og i opspillet havde vi svært ved at løsrive os fra deres opdækning, analyserer U13-træner Nicolaj Bækgaard og fremhæver målmand Patrick Greve for storspil, der trods alt holdt SIF inde i kampen.

SIF-udtrykket blev bedre i 2. halvleg, og med to hurtige reduceringer var SIF tilbage i kampen. SIF satte Brabrand under pres og havde flere gode muligheder for udligning.

– De fornødne færdigheder er desværre ikke på plads endnu, og derfor taber vi 2-3. Patrick Greve fortsætter kampen igennem med sit storspil, og også i anden halvleg har han flere gode redninger efter direkte spil fra Brabrand, siger Nicolaj Bækgaard og fortsætter:

– Jeg er tilfreds med 2. halvleg, hvor vores relationelle evner kommer os til gode og vi på det mentale niveau lever op til indsatsen i de seneste kampe. Derfor ærgrer det mig, at vi ikke hurtigere kommer på rette kurs i 1. halvleg, hvor jeg savnede ejerskab fra hver enkelt, siger U13-træneren og udnævner Patrick Greve som SIF’s bedste.

Kampen i tal:
U13 drenge Liga 1, pulje 702, 9. runde:
Silkeborg IF – Brabrand 2-3 (0-3)
Målscorere for SIF: Oscar Steincke og Sander Kristensen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen