13. august 2018

U13 sejrede i langsomt tempo

U13 sejrede i langsomt tempo

SIF’s nye U13-hold kom fra start med sejr i Thisted, men der er stadig meget at lære i forhold til tempo og gnist.

SIF’s nye kuld af U13-drenge, der er begyndt på Talent Team og i dag starter en ny skoledag på Sølystskolen i 7. klasse, kom resultatmæssigt godt i gang med sæsonen. Således blev det til sejr på 1-0 i Thisted søndag middag med Simon Thanning som matchvinder.

Kampen blev dog afviklet i et meget lavt tempo, og selv om SIF’erne var et niveau over hjemmeholdet og var på bolden det meste af tiden, var boldomgangen for langsom, og det samme var bevægelsen uden bold. Thisted skabte nogle store chancer efter direkte spil og standarder, mens SIF havde svært ved at spille sig til åbne målchancer.

– Vi sjusker for meget med vores berøringer, men stædigheden og modet til at fortsætte med vores spil og turde at vise vores spidskompetencer glæder mig, og derfor tror jeg også, vi nok skal få det lært. Drengene skal stadig lære at spille på det her niveau, og finde den ekstra gnist frem, der skal til i kampene, og i dag var gode lærepenge, så jeg regner stærkt med at se fremgang i løbet af de næste kampe, siger U13-træner Nicolaj Bækgaard.

U13-drengenes næste opgave er hjemme på Søholt på lørdag, hvor Herning Fremad kommer på besøg med kampstart kl. 10.00.

Kampen i tal:
U13 drenge liga 1, 1. runde, søndag 11. august kl. 13.30 i Thisted:
Thisted – Silkeborg IF 0-1 (0-0)
Mål: 0-1 Simon Thanning

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen