9. oktober 2017

Travl weekend for SIF’s U13-drenge

Testkamp på stor bane blev tabt 3-7 til OB og turneringskamp søndag i Ikast vundet 2-1.

Det kan lyde en smule paradoksalt, men U13-træner Nicolaj Bækgaard var langt mere tilfreds efter lørdagens 3-7 nederlag til OB, end han var søndag efter turneringssejren på 2-1 i Ikast.

U13-drengene spillede lørdag en testkamp over tre halvlege á 25 minutter på 11-mandsbane. Første del endte 2-2, anden 0-0, mens fire mål imod ødelagde det ciffermæssige indtryk af 3. halvleg, som OB vandt 5-1.

– Vi har løftet vores niveau markant på den store bane, og der var godt spil i mange sekvenser. I bagspillet er vi alt for naive, og det er også en af vores som har næstsidste eller tredjesidste fod på fire af deres mål. Der er for mange, der ikke spiller med i hele kampen, og når vi får lært det hos alle, bliver dette kuld et rigtig godt hold, lød det bagefter fra Nicolaj Bækgaard, der fremhæver Aske Andresen som SIF’s bedste.

Under niveau
Søndag var U13-drengene tilbage på 8-mands banen, og på to mål af Kristoffer Andersen lykkedes det SIF at vinde 2-1, men Nicolaj Bækgaard var langt fra tilfreds.

– Efter en fin indsats lørdag, fik vi set vores bundniveau søndag. Vi er dygtigere på alle parametre, men spiller langt under niveau. Vores beevægelse uden bold er ikke-eksisterende, og det er enkeltmandspræstationer, der præger kampen. Modstanden vi fik af Ikast kan ikke sammenlignes med den, vi fik i kampen mod OB, men at vi går så meget ned i niveau, fordi det er lidt lettere, er decideret skræmmende, sagde Nicolaj Bækgaard efter kampen søndag.

Bedst hos SIF var Kristoffer Andersen og Nicklas Eriksen.

Kampene i tal:
Testkamp, U13, 11-mands over tre halvlege, lørdag den 7. oktober:
OB-Silkeborg IF 7-3 (2-2), (0-0)
Målscorere for SIF: Kristoffer Andersen, Oscar Steincke og Mathias Broman (HA85).

U13 Liga, 8 mands, pulje 702, 10. runde, søndag 8. oktober kl. 12.00 på Ikast FS’ anlæg:
Ikast FS – Silkeborg IF 1-2 (0-0)
SIF’s målscorer: Kristoffer Andersen (2).

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen