22. februar 2018

SIF-talenter blev presset på U16-tur

SIF-talenter blev presset på U16-tur

Silkeborg IF havde hele tre spillere med på U16-landsholdets tur til en udviklingsturnering i England.

På det engelske fodboldforbunds milliarddyre fodboldanlæg, St. George’s Park, var Danmarks U16-landshold samlet i sidste uge, hvor holdet deltog i en af UEFAs “Development Tournaments”, hvor holdet skulle møde England, Skotland og Spanien. Tre stærke modstandere, som havde medbragt de største talenter fra fodboldakademierne i Manchester City, Chelsea, Real Madrid og Barcelona. Og så altså de tre SIF’ere, Anders Dahl, Alexander Lind og Frederik Carstensen.

– Det er fedt, at vi tre mand med på U16-landsholdet. Det er et stort cadeau til talentarbejdet i klubben, konstaterer SIFs T+-træner, Peter Christian Hansen, som var med de tre SIF-spillere på turen til England.

Her kunne “PC” ved selvsyn se SIFs tre talenter i aktion. Alle tre spillere fik spilletid i de tre kampe, som endte med to 3-3 kampe, mens England var en for stor mundfuld. Danmark tabte 2-0 til værtsnationen.

Kampene bliver blandt andet brugt på at vurdere, hvilke af spillerne i årgang 2002, som skal med, når det efter sommeren for alvor går løs for talenterne, som skal forsøge at kvalificere Danmark til EM for U17-landshold.

– Alle tre spillere får gjort sig fint bemærket på turen. De bliver presset til det yderste af nogle gode modstandere, fortæller “PC”, som fortsætter.

– Anders Dahl viser endnu engang, at han er en meget energisk spiller på den centrale midtbane, mens han også fik mulighed for at vise sig frem på nogle uvante positioner i to af kampene. Alexander Lind var tæt på at score mod både England og Skotland, mens Frederik Carstensen fik scoret i den sidste kamp mod Spanien (se målet øverst), fortæller “PC”, som efterfølgende har modtaget en evaluering fra DBU.

– Vi har fået en rigtig fin evaluering fra DBU på de tre spillere. DBU havde Niels Frederiksen (U21-landstræner, red.) og Flemming Berg (DBU’s talentudviklingschef) med på turen, hvilket også understreger vigtigheden af opholdet i England, som på alle måder var af høj, høj klasse, slutter “PC”.

U16-landsholdet skal i maj måned til Slovakiet, hvor to testkampe venter mod værtslandet.

Kampfakta:
14/2: England – Danmark 2-0 (1-0)
11′ 1-0 Armstrong Oko-Flex, 44′ 2-0 Joseph Hodge

Frederik Carstensen ind efter 52 min., Alexander Lind ind efter 67 min., Anders Dahl ind efter 75 min.

16/2: Danmark – Skotland 3-3 (1-1)
19’ Lewis Fiorini 0-1, 28’ Valdemar Ibsen 1-1, 64’ Michael Sparkes 1-2, 76’ Aral Simsir 2-2, 79’ Lewis Fiorini 2-3, 80’ Noah Crone 3-3

Alle tre SIF’ere med fra start. Alexander Lind ud efter 60 minutter. Anders Dahl ud efter 66 minutter.

19/2: Spanien – Danmark 3-3 (1-2)
10’ 0-1 Frederik Carstensen, 20’ 1-1 Yeremi Jesus Pino Santos, 27’ 1-2 Oliver Sørensen
52’ 1-3 Aral Simsir, 80’ 2-3 Antonio Arcos García, 80’ 3-3 Alberto Moreno Rebanal

Frederik Carstensen med fra start. Scorer på hovedstød til 1-0. Anders Dahl ind 68 min. Alexander Lind ind 72 min.

Slutstilling:
UEFA Development turnering:
1. England
2. Spanien
3. Danmark
4. Skotland

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen