30. oktober 2017

Seværdig U15-kamp endte med smalt nederlag

Det blev ikke til nogen point, men U15-holdet leverede alligevel en god præstation i Aalborg, hvor holdet tabte 2-1 til AaB.

Det blev endnu en tæt kamp mellem Silkeborg IF og AaB, da holdene lørdag tørnede sammen i Aalborg. Det omvendte opgør i Silkeborg var endt med en 3-2 sejr til SIF.

Begge hold var indstillet på at spille fodbold langs græsset, og derfor fik tilskuerne på Hornevej i Aalborg en god fodboldkamp at se. Intensiteten var også i top i kampen, hvor de to hold dominerede en halvleg hver. Desværre for SIF, så var aalborgenserne mere effektive i deres gode periode i første halvleg, hvor nordjyderne udnyttede, at SIF-holdet ikke var aggresive nok til at stemple op i bagkæden. Det gav plads og to scoringer til hjemmeholdet i første halvleg.

Efter pausen stod SIF dog for det meste, og spillede med god dynamik både med og uden bolden. Det blev til en enkelt scoring, hvor Abdullah med en fin stikning i dybden finder Eskild, som sikkert sætter den forbi AaBs keeper. Det blev dog ved den enkelte scoring, selvom der var mulighed for flere.

– Præstationen var godkendt i dag, fortæller træner Casper Røjkjær efter kampen.

Målscorer: Eskild Dall

Bedste SIF’er: Abdullah Ibrahim

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen