4. december 2017

Mål på samlebånd af SIF i U16-kamp

Mål på samlebånd af SIF’s U16-hold

SIF vandt 9-3 over Næsby i testkamp for U16 – et hold af U17 Liga spillere og fire U15 spillere.

I en U16-testkamp på Søholt i weekenden sejrede SIF 9-3 over Næsby efter 4-1 ved pausen. SIF-holdet bestod af U17 Liga spillere tilsat fire spillere fra U15-årgangen.

– Vi dominerede kampen igennem og så meget stærke ud i afslutningsspillet. De fire U15-spillere gjorde det alle godt, siger U17-træner Jesper Mikkelsen om kampen.

Hans eneste kritikpunkt efter opgøret var de tre mål, SIF lukkede ind.

– Dem burde vi aldrig have indkasseret, og det bliver et fokuspunkt for denne gruppe næste år at blive stærkere defensivt og bedre organiseret, for offensivt er der et højt niveau og stort potentiale, siger Jesper Mikkelsen.

SIF’s mål blev scoret af Alexander Lind (3), Niclas Holm Pedersen (2), Eskild Dall, Johan Groth, Frederik Carstensen og Anton Holch Leth.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen