24. april 2019

Helsingør gæster JYSK park søndag

Helsingør gæster JYSK park søndag

For tredje gang i denne sæson mødes SIF og Helsingør, og SIF’erne vandt sidst med 3-0, da klubben fra Nordsjælland var på besøg på JYSK park.

Sæsonen er på vej ind i sin afgørende fase. Med seks kampe tilbage og en uhyre tæt topkamp er hver eneste kamp som en finale. På søndag er det FC Helsingør, der stiller op til ”finale” på JYSK park i en kamp, hvor tre SIF-point er af vital betydning.

Nordsjællænderne rykkede som bekendt ned i fjor, og mens SIF efter sin nedrykning kæmper med om oprykningspladserne, har helsingoranerne haft det svært. Lige nu er FC Helsingør placeret under nedrykningsstregen.

Kampen er sæsonens 3. møde mellem de to klubber. SIF vandt 3-0 på JYSK park i september sidste år med Ronnie Schwartz som dobbelt målscorer, mens Magnus Mattsson lagde låg på med 3-0 målet. I Helsingør i november i fjor blev det 1-1.

Kom på JYSK park søndag og støt De Røde i kampen for en ny sejr over Helsingør. Køb billet her.

Se hvordan det gik sidst FC Helsingør besøgte JYSK park. Klik på videoen øverst på siden.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen