Om Silkeborg

Silkeborg er hovedby i Silkeborg Kommune og ligger i meget kuperet terræn i det midtjyske Søhøjland - omgivet af skovklædte bakker og med Gudenåen løbende tæt ved den indre by.

Silkeborg Kommune har godt 87.000 indbyggere - byen Silkeborg bidrager med omkring halvdelen af disse.

Silkeborg er særlig kendt for sin smukke natur, med Gudenåen og Danmarks største
sammenhængende skovområde som omdrejningspunkter. Men Silkeborg er også
meget andet end det. Her findes for eksempel masser af kvalitetsoplevelser inden for kunst og kultur - med Riverboat Jazz Festival og Ildfest Regatta som fyrtårne - og gode shoppingmuligheder i gågaderne. Der inviteres også til kurophold i en kurby med lange og stolte traditioner.

Der går rutebåde til Silkeborgsøerne og Himmelbjerget fra byens lille havn, og blandt disse skibe er det gamle dampskib Hjejlen nok det mest berømte af dem alle.

I forbindelse med havnen ligger den gamle Papirfabrik, hvor byens udvikling tog fart i midten af 1800-tallet. Papirfabrikken skabte ganske enkelt Silkeborg, for Silkeborg blev først en by efter, at Drewsen & Sønner i 1844 fik tilladelse til at anlægge en papirfabrik i området. Fabrikken bestod frem til år 2000, men siden lukningen er en ny bydel etableret. Ejendomskomplekset består af en række bygninger, som alle er gennemgribende istandsat på et højt kvalitetsniveau, hvor der samtidigt er udvist respekt for bygningernes arkitektur og særlige kendetegn.

Ejendomskomplekset blev i sommeren 2008 erhvervet af Silkeborg IF Invest A/S.

Links:
Papirfabrikken - www.papirfabrikken.nu
Silkeborg Turistbureau - www.silkeborg.com
Silkeborgportalen - www.silkeborg.dk 

 Papirfabrikken1.jpg Hjejlen.jpg

Skrevet af: Michael Ravn   Skrevet af: Michael Ravn 

Silkeborg IF Invest A/S
Papirfabrikken 34. 1. sal · Box 11 · DK-8600 Silkeborg
TLF. 8680 4477 · FAX. 8680 4647 · sif@silkeborgif.com