4. Simon Jakobsen

Den unge SIF-forsvarer Simon Jakobsen blev i sommeren 2009 rykket op i førsteholdstruppen på fuld tid. Inden da havde han dog allerede været inde og snuse til førsteholdet uden at få den drømmedebut, han havde håbet på. Således blev den unge silkeborgenser skiftet ind i en 1.divisionskamp mod Fredericia tilbage i april 2009. Han kom på banen i det 85. minut, men nåede desværre at få en afgørende negativ betydning for kampen, da han begik et straffespark i overtiden, hvorefter Fredericia kunne trække sig sejrrigt ud af topopgøret.

Det var ikke ligefrem den bedste debut man, som lokalt opvokset dreng, kunne have håbet på. Og der skulle da også gå en længere periode, før Simon igen var at finde i førsteholdstruppen. Han måtte nemlig vente mere end et år med at få debut i Superligaen. En debut, der kom i et målløst opgør på Aalborg Stadion den 7. august 2010, men også en debut, hvor det opmærksomme publikum med det samme kunne fornemme, at der var sket en større forvandling med den unge stopper. Hver eneste indgreb blev udøvet med autoritet, og der skulle ikke gå længe før den unge silkeborgenser var fast mand på holdkortet. Han fik allerede fuld spilletid i de sidste fire kampe det efterår, og efter vinterpausen, hvor man solgte Jim Larsen til Rosenborg BK, var vejen banet for Simon Jakobsen.

Her startede han inde i samtlige af forårets kampe og havde et stort medansvar for, at Silkeborg var det hold, der lod færrest mål gå ind i løbet af forårshalvåret. Takterne fortsatte han i den nye sæson, men efter at have fået fuld spilletid i sæsonens første syv kampe, tvang en skade ham ud på sidelinjen. Det var derfor en yderst sulten Simon Jakobsen, der igen var med som fast mand i foråret 2012. Hvad kan det ikke blive til for det store talent? Vi får se.


Oprettet af: Michael Ravn   - Redigeret af: Lisbeth Jensen  

Nationalitet:Dansk  
Position: Forsvar  
Født: 17.11.1990  
Højde:190 cm.  
Vægt: 82 kg.  
Tidligere klubber:Klik her

HA85
 
Kampe for SIF: 65  
Mål for SIF: 1  
Debut for SIF:Klik her

13.04.09: SIF-Fredericia 1-2
 
Landskampe:0  
» Galleri » Galleri » Galleri » Galleri » Galleri » Galleri » Galleri » Galleri » Galleri » Galleri
Silkeborg IF Invest A/S
Papirfabrikken 34 · Box 11 · DK-8600 Silkeborg
TLF. 8680 4477 · FAX. 8680 4647 · sif@silkeborgif.com