4. Simon Jakobsen
Simon Jakobsen er en talentfuld centerforsvarer, der har mange kvaliteter i duelspillet ved både fødder og i luften.
Den unge defensivspiller fik lidt af en mareridts-debut for SIFs førstehold, da han i hjemmekampen mod FC Fredericia i april 2009 blev skiftet ind og begik et straffespark i slutfasen - men via sin bemærkelsesværdige viljestyrke rejste han sig hurtigt igen og fortsatte sin positive udvikling.
Fra sommeren 2009 har Jakobsen trænet på fuld tid med førsteholdet og herfra fortsat sin udvikling.
I august 2010 fik han sin Superliga-debut, da han blev indskiftet i SIFs udekamp i Aalborg (0-0), hvor han leverede en fejlfri indsats med mange gode indgreb. Og i foråret 2011 kom så det helt store Superliga-gennembrud, da han på allerflotteste vis trådte fast ind i centerforsvaret, efter at Jim Larsen var blevet solgt til Rosenborg.
Oprettet af: Michael Ravn
- Redigeret af: Lisbeth Jensen