overskud  ∙  format  ∙  vilje

2012/13

En tur ned i næstbedste række

Det blev en både turbulent og trist sæson, der på mange måder dokumenterede Murphy's lov om, at alt hvad der kan gå galt, går galt. Og sæsonen sluttede trist med en sidsteplads i Superligaen og dermed nedrykning til næstbedste række, NordicBetligaen.

Det blev indledt med træner Troels Bechs afgang. Et tilbud fra OB var for fristende for succestræneren, der i løbet af de tre et halvt år, han stod i spidsen for Silkeborgs bedste hold, fik sammentømret en robust enhed med streg under kollektiv og holdsamarbejde. Det var en usædvanlig afbrydelse af et samarbejde mellem træner og klub, for ingen i SIF ønskede at slippe Bech, der havde et år tilbage af sin kontrakt. Men i respekt for trænerens ambitioner og det flotte stykke arbejde, Troels Bech havde lagt i Silkeborg i tre en halv sæson, gav man slip på ham mod en økonomisk kompensation fra Fyn.

I stedet for Troels Bech kom en anden træner fra samme spillergeneration, Keld Bordinggaard, ind på posten. Efter en årrække i DBU, både som assistent for Morten Olsen og træner for det danske U21-landshold søgte den tidligere SIF'er, der var med på mesterholdet fra '94, tilbage i klubrækkerne.  Umiddelbart lignede det et godt match, Bordinggaard kendte klubben og stod for samme boldbesiddende spillestil, som Troels Bech havde implementeret.

Det startede da også med sejr over oprykkerne fra Esbjerg på udebane, men herefter fulgte en deprimerende kæde af fem nederlag på stribe, blandt andet bøllebank i Nordsjælland på 6-1. Alt for mange lette mål imod og store problemer med at score i den anden ende, hvor Marvin Pourié var ene om at vise en smule farlighed, kendetegnede SIF'erne i en deprimerende periode.

SIF havde ellers før sæsonen forstærket sig med den islandske midtbanespiller Bjarni Vidarsson og den lynhurtige kant-raket Adeola Runsewe, men de nye havde svært ved at finde ind på et hold, der virkede rådvildt i sin ageren på banen.

Kortvarig optimisme
Uafgjort mod FC Midtjylland og Horsens samt sejre over Sønderjyske og AaB gav en kortvarig optimisme, der dog viste sig ikke at kunne holde i længden. Efter fire nederlag i træk i slutningen af oktober og starten af november slap kreditten for Bordinggaard op. Efter 1-2 nederlaget til bundrivalen Brøndby 11. november skred SIF-ledelsen til en afbrydelse af samarbejdet. I 16 kampe under Bordinggaard var det kun blevet til 11 point, og det der på forhånd havde lignet en sæson, hvor SIF'erne skulle forsøge at krybe lidt højere op i tabellen, end de 43 point i de seneste tre sæsoner havde rakt til, havde nu udviklet sig til en kamp om at undgå nedrykning.

SIF hentede for tredje gang i historien Viggo Jensen ind, og den erfarne træner satte straks sit præg på tingene. Han forandrede formationen fra 4-3-3 til 4-4-2, gav Martin Svensson chancen som makker til Marvin Pourié i angrebet og flyttede Dennis Flinta fra back-positionen til nøglerollen i Viggo Jensens system som defensiv central midtbane.

Det så ud til at virke. I de sidste fire kampe i efteråret tjente SIF syv point og var kun et sidste-minuts-drømmehug fra AGF's Jens Jønsson fra at tjene ni, hvilket ville have været nok til at overvintre over stregen på bekostning af Esbjerg og Brøndby. Nu måtte SIF gå til vinterpause placeret under stregen,men dog med en vis optimisme i bagagen.

Trist march mod degradering
Men foråret skulle blive en trist march mod degradering - og intet ville ligesom gå SIF's vej. Flere gange i løbet af foråret var Viggo Jensens mandskab tæt på at hæve sig op over stregen, men nøglekampe mod Sønderjyske, AaB og Esbjerg blev tabt, og så hjalp det intet, at foråret også bød på jubelbrøl efter 1-0 over FC København og 3-1 over AGF. Silkeborgenserne skæbne blev endeligt beseglet på en råkold maj-aften i Horsens i tredjesidste spillerunde, hvor en flok modløse SIF'ere indkasserede et nederlag på 0-2.

Undervejs måtte målmand Lasse Heinze lade sig operere på grund af en hofteskade, og da truppens to øvrige målmænd, Josip Solic og Christian Schulz, også var skadede, måtte sportschef Peder Knudsen i huj og hast hente den kontraktløse færøske landsholdskeeper Gunnar Nielsen ind fra kulden. Den gæve færing gjorde, hvad han kunne, men savnet af regelmæssig kamppraksis kunne han ikke kompensere for og føjede sin egen grumme historie til beretningen om et generelt usikkert SIF-forsvar, da han baskede bolden i eget net i skæbneopgøret mod Horsens.

Oveni kom en kedelig personalesag, da den rutinerede venstreback Christopher Poulsen på grund af private økonomiske problemer forfalskede direktionens underskrift for at opnå et lån i banken. Pengene kom aldrig til udbetaling, og Poulsen forsøgte selv efterfølgende at "trække forfalskningen tilbage," men skaden var sket, og SIF måtte skride til fyring af Christopher Poulsen og blev samtidig ramt af en mediestorm af orkanstyrke, der ikke ligefrem virkede befordrende for den koncentration, der ellers skulle have været rettet mod kampen om at undgå nedrykning.

14 mål af Pourié
Oveni var nøglespilleren Thorbjørn Holst skadet i hele foråret, så selv om enmands-hæren Marvin Pourié stod for 14 sæsontræffere kunne nedrykningen ikke afværges. Silkeborg sluttede på Superligaens sidsteplads med 31 point og tog Horsens med sig ned efter en gyserafslutning, hvor horsensianerne på hjemmebane tabte 0-1 til Brøndby i en direkte duel om at undgå nedrykning. Suveræn mester blev FC København med en ligeså suveræn andenplads til FC Nordsjælland. Oprykkerne fra Randers og Esbjerg markerede sig også stærkt, Randers med en tredjeplads og Esbjerg med sejr i pokalfinalen over netop Randers og et forrygende forår, hvor en vinterplacering under nedrykningsstregen blev omvekslet til en fjerdeplads.