overskud  ∙  format  ∙  vilje

2003/04

Tur-retur i en fart.
Der er nu noget ved de juni-dage…

Den 12. juni 2004 kunne SIF fejre ti-året for klubbens eneste mesterskab, og dagen efter - søndag den 13. juni - blev det en kendsgerning, at SIF efter blot en enkelt sæson vendte tilbage til SAS Ligaen. Oprykningen blev sikret definitivt med en suveræn sejr på 3-0 på udebane over SønderjyskE i næstsidste spillerunde.

Sejren i Sønderjylland blev kronen på et ualmindeligt flot forår, hvor SIF vandt 12 ud af 15 turneringskampe med en så fornem målscore som 38-12. Der var ingen over og ingen ved siden af SIF, som hele sæsonen igennem var blevet spået en hurtig tilbagevenden til landets bedste række.

Helt så let var det nu ikke, og som SIFs træner Viggo Jensen udtrykte det, var der tale om "en større præstation end mange går rundt og tror". Hermed hentydede den erfarne oprykningsekspert til det pres, der hvilede over hele klubben og ikke mindst spillerne i en sæson, hvor udfaldet ville blive retningsgivende for hele firmaets fremtid.

En fortsat tilværelse udenfor rampelyset i landets næstbedste række ville have betydet en gradvis afvikling af SIFs fuldtids-model, og i alle de nye spillerkontrakter var der da også indbygget to scenarier: Et for SAS Ligaen og et andet for 1. division. Ja, kontraktforlængelserne med nøglespillere som Henrik Ipsen og Thomas Poulsen var ganske enkelt betinget af oprykning.

Alt dette var der ikke mange, der tænkte på, da SIF den 3. august 2003 indledte den nye tilværelse i 1. division med at pulverisere B1913 med 6-0. Solen skinnede, der kom langt flere tilskuere end frygtet og SIFs nye angrebses Rajko Lekic sagde goddag til sit nye hjemmepublikum med et vaskeægte hattrick. Scoringer af Lekic kom SIFs tilhængere til at vænne sig til, for da sæsonen var omme, havde målmaskinen fra Montenegro nettet 31 gange i alt og blevet topscorer i 1. division.

Det gik dog slet ikke så let endda i efteråret. To nederlag i træk i 3. og 4. spillerunde sendte hurtigt SIF ned på syvendpladsen, og så begyndte en sej kamp for overhovedet at hænge på i den absolutte top. I efterårets sidste 11 kampe tabte SIF ikke, men måtte ikke desto mindre nøjes med en tredjeplads, da der skulle gøres halvvejs-status.

Foråret startede med et chokerende hjemmenederlag i pokalen mod 1. divisions-kollegerne fra Nykøbing Falster, og stort bedre så det ikke ud i den efterfølgende turneringskamp på Silkeborg Stadion imod Fremad Amager, idet gæsterne udlignede til 1-1 tre minutter inde i overtiden.

Kæmpe-frustration hos SIF, men i de absolut sidste sekunder lykkedes det alligevel den stoute stopper Jens Berthel Askou at flugte sejrsmålet ind. Når man kigger tilbage, var det utvivlsomt sæsonens vigtigste mål, for det banede vejen for en serie på syv sejre i træk. Den sidste af de syv var top- og lokalopgøret mod Randers FC, hvor hele 6.347 tilskuere skabte superligastemning på lægterne til kampen mellem de to hold, der endte som oprykkere.

Vinterpausen bekom tydeligvis SIFs fuldtidsspillere godt. I modsætning til konkurrenterne kunne SIF intensivere træningen i de kampfrie måneder, hvilket blev udnyttet til fulde. Allerede i forberedelseskampene viste SIF stor styrke med sejre på stribe over etablerede superligahold, og da turneringen for alvor spidsede til, var det SIF, der satte dagsordenen. Spillerne viste, at de var professionelle i mere end en forstand, og det var næppe tilfældigt, at SIF afgjorde så mange kampe til sidst. SIF scorede i sæsonens løb i alt 13 mål i kampenes sidste ti minutter, mest ekstremt i Ølstykke, hvor 0-1 blev vendt til 2-1 i de sidste to minutter!

Det allermest glædelige for SIF var, at klubben kunne konstatere så massiv en opbakning i den svære sæson i 1. division. Sponsorerne bakkede fortsat op, ligesom tilskuertallene var utroligt opmuntrende. At der ville komme næsten 3.500 tilskuere i gennemsnit pr. hjemmekamp i 1. division havde ingen turdet drømme om, men til gengæld understregede de tilsvarende udebanetal, at SIF var havnet i en anden verden. Der kom 21.542 tilskuere i alt til SIFs 15 kampe, og det var ikke stort mere end, hvad der kunne komme på en god dag, når SIF gæstede Parken i SAS Ligaen.

At SIF har bredden og ungdommen på plads understregedes af de fornemme resultater, som de øvrige hold i den professionelle afdeling præsterede. Både SIFs Ynglingeligahold og SIFs Juniorligehold blev nummer to i Danmark, oven i købet begge med samme pointtal som vinderne, mens SIFs DS-hold strøg helt til tops i pulje 3, blandt andet efter at have besejret AGF med 10-0 (!) undervejs.