overskud  ∙  format  ∙  vilje

2001/02

Den værste krise.
En forbandet sæson.

Anderledes kan man ikke beskrive det fodboldår, der var tæt på at ende i den helt store katastrofe for SIF. Først på næstsidste spilledag reddede SIF livet i SAS Ligaen efter at have været alverdens modgang igennem undervejs.

Det gik galt allerede fra starten af sæsonen. I sommerens løb var Henrik Pedersen og Thomas Røll Larsen blevet solgt til henholdsvis engelske Bolton og FC København, klubrekordholder Morten Bruun havde indstillet karrieren, og da målmand Peter Kjær så efter fire kampe skiftede til den tyrkiske klub Besiktas, var en stor del af holdets rygrad forsvundet. Hverken de tilbageblevne eller de nyindkøbte slog til fra starten, og i takt med de mange nederlag forsvandt den sidste rest af selvtillid hos spillerne. Tilbage var kun en masse frustrationer, der blandt andet udmøntede sig i, at både Michael Larsen og Brian Pedersen blev udvist to gange i starten af sæsonen.

Et lyspunkt i al elendigheden skulle have været Europa Cup kampene mod spanske Real Zaragoza, men også disse kampe udviklede sig til de rene mareridt. Da SIF landede i Spanien den 12. september til det første opgør, blev det meddelt fra UEFA, at på grund af terrorangrebet på World Trade Center dagen forinden, aflyste man alle europæiske klubkampe, og på vejen hjem måtte SIF-flyet nødlande i Paris, da en af sponsorerne døde undervejs. Da kampene endelig blev afviklet, var SIF uden chance. 0-3 på La Romereda i Zaragoza blev fulgt op af 1-2 hjemme foran en forstemmende kulisse på alt i alt 751 sjæle (!) på Silkeborg Stadion.

Det gav håb, at SIF undervejs hentede målmageren Bo Nielsen fra den økonomisk trængte bundkonkurrent AGF, men på trods af, at "Bonaldo" lavede hattrick i sin første ligakamp efter hjemkomsten til SIF, fortsatte nedturen. Bemeldte kamp sluttede 4-3 til Esbjerg for øjnene af ny bundrekord til en superligakamp på Silkeborg Stadion, hvor sølle 1.677 tilskuere i silende regn fuldendte tristessen.

Efter 13 spillerunder lå SIF totalt isoleret i bunden af ligaen med blot tre points, og bestyrelsen så ingen anden udvej end at fyre den ellers så vellidte træner Benny Johansen. Ind på scenen trådte Morten Bruun, der trods sin mangel på træner-erfaring fik held til at vende billedet. En helt igennem fornem slutspurt på efteråret indbragte fire sejre på stribe, og med en afsluttende sejr på 4-0 ude mod bundkonkurrenterne fra Vejle, kunne SIF stik imod alle odds holde juleferie på den rigtige side af nedrykningsstregen. En af SIFs største profiler på banen var målmand Henrik Ipsen, der blandt andet satte ny klubrekord ved at holde sit mål rent i 429 minutter i træk.

Til trods for, at Lyngby kort før julepausen blev erklæret konkurs, og at der som en konsekvens heraf kun rykkede et hold yderligere ud af SAS Ligaen, blev foråret et langt, sejt træk for SIF.

I tredjesidste spillerunde havde SIF dog tilkæmpet sig den første chance for at sætte tingene på plads. Modstanderen var pikant nok Esbjerg, som blev trænet af SIFs kommende chef Viggo Jensen. Med to minutter tilbage var SIF reddet, men så udlignede Esbjerg til 1-1. SIF måtte derfor vente endnu en uge med nerverne uden på tøjet, og nervepirrende blev det i det direkte bundopgør mod Vejle. 6.513 tilskuere mødte op og kunne lettet fejre den 1-0 sejr, som Henrik Pedersen sørgede for efter 71 minutters spil. Pedersen var blevet lejet hos Bolton i sæsonens sidste spillerunder, og med sin afgørende scoring lagde "Tømreren" nye alen til sin i forvejen enorme popularitet hos SIFs tilhængere.

Sæsonen 2001/02 vil i høj grad også blive husket for en protestsag, der skæmmede nedrykningskampen mellem SIF, Vejle og AGF. Efter at Vejle havde tabt en kamp med 0-4 mod AB, kom det frem, at københavnerne havde benyttet fire ikke-EU spillere på holdet. Eller med andre ord: En mere end det er tilladt ifølge DBUs regler. DBU dømte først kampen 3-0 til Vejle, men fordi en af ABs fire ikke-EU spillere var fra Polen og dermed omfattet af en associerings-aftale mellem EU og flere østlande, blev kendelsen omstødt i unionens eget appeludvalg, så det oprindelige resultat stod ved magt.

I den sidste ende fik AB-sagen ingen betydning for SIF, for trods den håbløse start, bevarede holdet sin ligastatus ved egen hjælp og sørgede dermed for en lykkelig afslutning på en forfærdelig sæson.