overskud  ∙  format  ∙  vilje

2000/01

Omsider pokalmestre.Pokalfinalen ny.jpg

Billedekavalkade fra Poklafinalen 2001

Torsdag den 24. maj 2001 blev en mærkedag i SIFs historie!

Det var nemlig dagen, hvor SIF med en fornem sejr på 4-1 over AB for første gang vandt den danske pokalfinale. Kampen blev spillet i Parken i København, hvor tusindvis af tilrejsende silkeborgensere skabte en fantastisk ramme i en anden halvleg, hvor AB blev totalt udspillet. Efter 0-1 ved pausen angreb SIF som i en rus ned mod SIF-tilhængerne, der blev belønnet for deres støtte med hele fire mål - det ene flottere end det andet.

Pokalsejren over AB blev det store klimaks på en flot sæson. Men blot tre dage senere kom det store antiklimaks, da SIF aldeles ufortjent tabte 0-1 hjemme mod Brøndby og dermed reelt mistede mesterskabschancen. Det største tilskuertal i seks år på Silkeborg Stadion var ellers mødt op for at hjælpe pokalvinderne frem mod »The Double«, men de måtte gå skuffede hjem.

I den sidste ende blev det til bronze for SIF, hvilket ikke var helt tilfredsstillende efter et forår, hvor SIF hele tiden var med fremme. Efteråret var mere la-la, og SIF måtte undervejs lægge ryg til et sviende nederlag på 1-7 mod Brøndby på Silkeborg Stadion. Det største nederlag i den bedste række nogensinde.

I det hele taget var det på Silkeborg Stadion, at det kiksede for SIF. Ude tabte SIF kun to kampe i hele sæsonen, men ganske usædvanligt måtte SIF finde sig i hele fem nederlag på hjemmebane. Efter en overgang at have ført ligaen med fire points foran nummer to satte SIF både guld og sølv overstyr i sæsonens tre sidste hjemmekampe, der indbragte nul points. Set over hele sæsonen var en medaljeplads dog et aldeles godkendt resultat, idet mange fra start spåede SIF en bundplacering.

Ud over holdets triumfer kunne SIF glæde sig over en sæson med mange flotte individuelle præstationer, som fik den nye landstræner Morten Olsen til at spærre øjnene op. Olsen udtog fire spillere fra SIF til ligalandsholdet og - hvad der var nok så bemærkelsesværdigt - fire spillere fra SIF til sin udvidede bruttotrup til forårets afsluttende VM-dobbeltkampe. To af disse fik debut på A-landsholdet i sæsonens løb.

Den første var målmageren Henrik »Tømrer« Pedersen, som blev skiftet ind i udekampen mod Færøerne den 16. august 2000. Den næste var Peter Kjær, som efter et utal af reservetjanser endelig fik debut på A-landsholdet, da han afløste Peter Schmeichel i dennes afskedskamp mod Slovenien den 25. april 2001. Hermed skrev Kjær dansk fodboldhistorie, idet han med sine 35 år, 5 måneder og 20 dage blev den ældste landsholdsdebutant nogensinde.

Thomas Røll Larsen havde også en fornem sæson, som kulminerede, da trænerne i ligaen valgte ham til Forårets Profil. Den elegante midtbanespiller vakte stor opmærksomhed sæsonen igennem, vel nok allermest, da han blev købt af FC København for et beløb, der angiveligt skulle være det største i en handel mellem to danske klubber.

Beløbet gav et tiltrængt løft til SIFs slunkne pengekasse. Regnskabet for 2000 blev nemlig primært reddet af Investeringsselskabet af 28. december 2000, som for 15 millioner kroner købte 50 procent af transfer-rettighederne til SIFs spillere i de kommende ti år, samt af Jyske Bank, som for fem millioner erhvervede reklamerettighederne til Jyske Bank tribunen i de næste 30 år.

Jyske Bank tribunen var en del af den stadion-ombygning, der blev indviet den 22. oktober 2000 i forbindelse med hjemmekampen mod Haderslev FK. Sponsorloungen blev udvidet med blandt andet restaurant og receptionslokaler ligesom endetribunen blev bygget sammen med den ene langside for derved at skabe et hjørne med overdækkede ståpladser.

Sæsonen blev rundet af med en testimonialkamp for SIFs klubrekordholder Morten Bruun, der efter 424 kampe på førsteholdet rundede karrieren af. Ikke færre end 70 tidligere og nuværende førsteholdsspillere var mødt op og spillede to interne kampe for at hylde Morten Bruun for hans lange tid i SIF.

Ikke alle var så heldige selv at kunne bestemme slutdatoen for sit fodboldliv, for i løbet af sæsonen måtte ikke færre end fire spillere trække sig tilbage på grund af fodboldinvaliditet. Den uheldige kvartet var Peder Knudsen, Peter Lassen, Michael Hansen og Jan Larsen.