overskud  ∙  format  ∙  vilje

1999/00

Godt begyndt, men ikke fuldendt.
I løbet af sæsonen 1999/2000 var der flere varsler om et topresultat, men når det virkelig gjaldt, formåede SIF ikke at slå til. En sjetteplads var i underkanten af det forventede, ikke mindst set i lyset af, hvor godt SIF lå placeret undervejs. Det hele startede i den rene eufori under den nye træner Benny Johansen. En 4-0 sejr i Vejle, hvor SIF ikke havde vundet siden 1990, bragte SIF på førstepladsen i Faxe Kondi Ligaen, og selv om pusten forsvandt lidt i løbet af efteråret, sluttede SIF på tredjepladsen før vinterpausen. Det blev til adskillige kæmpesejre, hvilket betød, at SIF kunne præsentere både ligaens bedste angreb og det bedste forsvar, da der blev gjort halvårs-status.

At SIF havde ligaens mest scorende hold i efteråret kunne primært tilskrives Peter Lassen og Henrik Pedersen, der nettede 24 gange i alt i de 18 kampe. Desværre gik der grus i det ellers så velsmurte maskineri i foråret, hvor det blot blev til fem mål i alt fra den dynamiske duo. Lassen lavede de to, hvilket lige akkurat var tilstrækkeligt til, at den snakkesalige forward endte som topscorer i Faxe Kondi Ligaen med 16 scoringer. Lassens kommentar til titlen: Det er bedre end sex!

Lassen og Pedersen blev sammen med Peter Kjær udtaget til ligalandsholdet, og også her markerede Lassen sig med en scoring imod Norge efter blot 29 sekunders spil.

SIF blegnede generelt i foråret, hvor holdet faldt tilbage efter ellers at have besat andenpladsen med blot ti runder tilbage af turneringen. Hvor SIF i efteråret havde scoret næsten to mål pr. kamp, sneg det tilsvarende snit sig i foråret kun lige op på et enkelt mål. Et væld af skader satte også sit tydelige præg på formen. Konstant var der ti-tolv spillere på skadeslisten, og det hele blev på tragikomisk vis sat på spidsen, da Nicki Kristensen blev sat ind i en kamp mod Herfølge, modtog bolden, afdriblede en modstander, blev sparket ned og båret ud igen!

Også udenfor banen skete der ting og sager i SIF. I februar måned indledte SIF et samarbejde med den hollandske storklub PSV Eindhoven. SIF var i Holland og møde PSV i en træningskamp, og samarbejdet førte også en lejeaftale med det ghanesiske stortalent Godwin Attram med sig. Attram blev hermed den første afrikanske spiller i SIF nogensinde.

På det samme pressemøde, hvor aftalen med PSV blev præsenteret, offentliggjorde SIF, at man havde lavet et tøjsponsorat med Hummel. Det betød farvel til Adidas, som ellers havde klædt SIF på i alle årene i den bedste fodboldrække. Til gengæld fortsatte SIF samarbejdet med Tele Danmark, som forlængede sit hovedsponsorat til og med 2003. Efter megen byråds-polemik kunne SIF i foråret omsider tage første spadestik til den store ombygning af Silkeborg Stadion, der skal bringe tilskuer-faciliteterne op på et internationalt niveau.

SIFs økonomi kom også i mediernes søgelys. Ikke kun fordi klubben måtte præsentere sit dårligste økonomiske resultat nogensinde med et underskud på 15,5 millioner kroner, men også fordi SIFs anfører Morten Bruun i oktober 1999 udgav bogen »På banen«, hvor han åbent fortalte, at han tjente 70.000 kroner om måneden som fodboldspiller. Som en konsekvens af de utilfredsstillende resultater både på og udenfor banen valgte SIF efter sæsonen at fritstille tre kontraktspillere, Kern Lyhne, Kim Nørholt og Jens Overgaard.

For SIFs målmand Peter Kjær blev sæsonen lidt af et personligt triumftog. Han fik TIPS-Bladets Gyldne Bur som Årets Målmand i Danmark 1999, han blev kåret til Årets Spiller i SIF af både Midtjyllands Avis og SIF selv, og endelig blev han udtaget til den danske trup til EM-slutrunden i Holland/Belgien. Som et kuriosum kan tilføjes, at reservemålmand Henrik Ipsen blev noteret for to kampe, som SIF vandt med sammenlagt 8-0!