overskud  ∙  format  ∙  vilje

1997/98

Medaljesamlingen komplet.

Stabilitet var om noget sæsonens nøgleord for SIF. Blot fire nederlag blev det til i 33 kampe, ligesom holdets stabile forsvar blot lukkede 30 mål ind. Hermed kunne SIF bryste sig af at råde over superligaens bedste defensiv, hvilket da også førte frem til klubbens første sæt sølvmedaljer.


  En_glad_Seep.jpg
En glad Sepp Piontek (øverst til venstre) præsenterer sit hold
efter, at sølvmedaljerne er erobret på sidste spilledag.



SIF startede forrygende og var ubesejret i sæsonens første 14 spillerunder. I forhold til de foregående sæsoner var navnlig holdets udebaneform markant forbedret og resulterede i en stribe sejre på fremmede stadions. Blandt de mere markante sejre var en 2-1 triumf i Brøndby. Kendetegnende for holdet var også den gode moral, som blev lagt for dagen. Hele fem gange i løbet af efteråret formåede SIF at vinde kampe, hvor man undervejs havde været bagud.

SIF overvintrede på en delt andenplads, men på trods af den gode placering havde mange eksperter travlt med at afskrive holdet før de afgørende kampe. I vinterpausen skiftede SIFs store profil Jesper Thygesen nemlig til konkurrenterne fra Brøndby, uden at SIF købte nogle store navne som erstatning. I stedet brugte SIF kræfterne på at udvide sit kapitalgrundlag via en succesfuld aktieudvidelse, som indbragte klubben tæt ved 30 millioner kroner.

Tabet af Thygesen fik for så vidt ingen negativ indflydelse på SIFs eget spil, men alligevel blev midtbanegeneralens afgang kostbar for SIF. Ikke nok med, at »Thyge« med to mål forhindrede SIF i for første gang at nå pokalfinalen, han scorede også i den vitale 2-1 sejr til Brøndby på Silkeborg Stadion i forårets første superligakamp.

Efter denne match fortonede SIFs mesterskabschance sig, men man kørte stadig parløb med FC København i kampen om sølvmedaljerne. På intet tidspunkt i sæsonen var der mere end tre points afstand mellem de to klubber, og før sidste spilledag havde FCK et forspring på et point til SIF. Men historien fra mesterskabsåret 1994 gentog sig, FCK tabte hjemme med 0-4 til AaB, og så kunne SIF med en 2-1 sejr hjemme over Vejle knibe sig forbi københavnerne.

Sejrsmålet mod Vejle blev meget betegnende scoret af forårets fund i superligaen Henrik »Tømrer« Pedersen. Efter at have været glemt i to år på grund af skader flåede den robuste angriber det ene superligaforsvar efter det andet i stykker og scorede ni gange i løbet af foråret.

Det var dog som nævnt i den anden ende af banen, at SIF for alvor udmærkede sig. Målmand Peter Kjær stod fremragende sæsonen igennem og blev belønnet med en plads som tredje-keeper i Danmarks VM-trup. Foran ham arbejdede en velsmurt trio bestående af sweeper Johnny Hansen samt de to pålidelige markører Bora Zivkovic og Martin Laursen. Laursen var forårets store forsvarskomet, mens Zivkovic udmærkede sig med flere afgørende scoringer i sæsonens løb. Alle sat ind efter nogle af SIFs frygtede hjørnespark.

To af sæsonens mest mindeværdige kampe blev spillet mod træner Sepp Pionteks gamle klub AaB. Den ene vil blive husket for et mareridt af en afslutning, hvor 2-0 til SIF blev forvandlet til 2-2 i dommerens overtid, mens den anden bød på fantastisk spil og en storsejr på 4-0 til SIF.

For Heine Fernandez blev det den sidste sæson i SIF. Den populære spydspids nåede at blive noteret for 96 officielle scoringer for SIF på ni sæsoner, hvilket placerer ham som klubbens suverænt farligste angriber i nyere tid.