overskud  ∙  format  ∙  vilje

1995/96

Fodbold på fuld tid.

Det eneste man kunne regne med i sæsonen 1995/96 var, at SIF kunne man ikke regne med! Ustabilitet var om noget nøgleordet for sæsonens SIF-hold, hvilket var en meget frustrerende oplevelse for både ledelse, træner Preben Elkjær og den på papiret meget stærke spillertrup.

SIF-ledelsens konklusion på de svingende præstationer var, at hvis klubben ville fastholde sin position i dansk fodbolds absolutte top og videreudvikle sig internationalt, så var tiden nu inde til at indføre fuldtids-professionelle tilstande i SIF. De første fuldtidskontrakter blev skrevet med Michael Larsen og Heine Fernandez i foråret 1996, og i månederne herefter fulgte resten af truppen trop.

I superligaen gjorde SIF ikke det store væsen af sig. På et tidspunkt var nedrykningsstregen ved at komme lidt for tæt på, men så viste det ustabile hold sig pludselig fra sin positive side og vandt hele fem kampe i træk - ganske vist med en vinterpause imellem, men alligevel. En fornuftig forårssæson var dog pludselig ved at bringe SIF med i kapløbet om UEFA Cup pladserne, men så gik det meget betegnende galt mod to bundhold i de sidste par kampe.

Næ, det var i Europa Cup'en, at SIF for alvor markerede sig. Først fejede holdet nordirske Crusaders af banen med sammenlagt 6-1 og dernæst røg SIF ind i Sparta Prag. Første kamp var i Tjekkiet, hvor Sparta tidligere havde besejret klubber som Real Madrid, Barcelona og Juventus. Mod SIF gik den imidlertid ikke, for efter en fantastisk disciplineret indsats besejrede SIF tjekkerne med 1-0 på et tidligt mål af Heine Fernandez.

Returkampen blev en ny gyser. SIF kom bagud 0-2, reducerede og pressede voldsomt, da Keld Bordinggaard præsterede en nærmest magisk detalje. Med venstre fod hentede han bolden ned fra himlen, hvorefter han i samme bevægelse flugtede bolden centimeter forbi målhjørnet med det modsatte ben. Det er et af den slags øjeblikke, der fryser sig fast i en fodboldelskers erindring, men det bragte desværre ikke SIF videre i turneringen...

Også i den hjemlige pokalturnering skabte SIF furore - eller rettere: Heine Fernandez gjorde. Med en suspekt scoring mod Lyngby bragte han SIF på vinderkurs, men blev efterfølgende idømt karantæne for angiveligt at have scoret målet med hånden. En grotesk dom, som SIF da også protesterede imod og fik omstødt - vel at mærke efter at Heine havde afsonet sin karantæne.

Lyngbys to mål i den nævnte pokalkamp blev i øvrigt lavet af den litauiske landsholdsspiller Arunas Suika, som SIF skrev kontrakt med fra det nye år. Et andet midtvejs-indkøb var Henrik Risom, som formedelst 1,8 mio. kr. skiftede til SIF fra OB.

SIFs eneste landsholdsspiller Jacob Laursen skiftede umiddelbart efter sæsonen til engelske Derby County for 4,3 mio. kr. Forinden nåede Laursen dog at repræsentere SIF ved EM-slutrunden i England, hvor han fik en halv times spilletid mod Kroatien.

Reservemålmand John Rasmussen skrev et lille stykke SIF-historie, da han blev skiftet ind i en kamp mod Næstved. En skade sent i kampen gjorde nemlig, at han måtte smide handskerne og blive sat ind som angriber!